Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 9. december 2014
”Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier Udbetaling Danmark lægger til
grund for deres undersøgelser? Det vil sige, hvilke kriterier lægger Udbetaling
Danmark vægt på, når de søger og udvælger personer på undringslister? Samt
hvad udgør grundlaget for Udbetaling Danmarks identificering af nye ”snyde-
mønstre”?”
Efter § 12 i lov om Udbetaling Danmark kan Udbetaling Danmark til brug for
kontrol af sager på Udbetaling Danmarks sagområder forlange at få nødvendige
ikke-følsomme personoplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejds-
løshedskasser i elektronisk form med henblik på registersamkøring i kontrol-
øjemed.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til brug for
besvarelsen indhentet en udtalelse fra Udbetaling Danmark, der har oplyst føl-
gende:
”Udbetaling Danmark kan fx udsøge en liste over ansøgere og modtagere af so-
cial pension, børnetilskud, boligsikring og boligydelse, som er registreret som
enlige, men hvor oplysninger om bopæls- og familieforhold hos andre personer
indikerer, at ansøgeren eller modtageren af ydelsen ikke er reelt enlig.
Samkøringen i Udbetaling Danmark kan ske via registre eller it-systemer, der
indeholder oplysninger om, at en person ansøger om eller modtager en eller
flere kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling