Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. december 2014
”Vil ministeren beskrive hvilke tilbud, der findes til voldtægtsofre, der ikke har
behov for indlæggelse på psykiatrisk afdeling, men har brug for en sengeplads
på et behandlingssted/krisecenter i en kortere periode? Tilbuddet skal også in-
kludere ofre, som ikke søger akut hjælp efter voldtægten, men først længe efter
at voldtægten har fundet sted.”
Det kan indledningsvist oplyses, at serviceloven indeholder klare forpligtigelser
for kommunen til at yde hjælp og støtte bl.a. til personer, der har behov herfor
på grund af særlige sociale problemer. Ved vurderingen af, om der skal ydes
hjælp og støtte, tages der alene hensyn til den pågældende borgers konkrete
behov og ikke, hvad der er årsag hertil.
Voldtægtsofre, der har særlige sociale problemer, vil således kunne være omfat-
tet af servicelovens tilbud. Det kan i den forbindelse oplyses, at der vil kunne
ydes socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Denne bistand ydes i
form af hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af fær-
digheder, og kan gives i borgerens eget hjem.
Med henblik på at imødekomme et behov for et midlertidigt døgntilbud kan det
oplyses, at det følger af servicelovens § 107, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan
tilbyde midlertidigt ophold i boformer til bl.a. personer med særlige sociale pro-
blemer. Det følger af § 107, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midler-
tidigt ophold i de tilfælde, hvor bl.a. personer med særlige sociale problemer har