Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1430649_0001.png
Samrådstale om ældremad og ældremilliarden
Den 4. november 2014
Jeg er rigtig glad for her på samrådet at få
mulighed for igen at tilkendegive min hold-
ning til vakuumpakket mad til ældre.
Den er nemlig klar. Jeg har ikke lyst til at
spise ugegammel, vakuumpakket mad.
Når det er sagt, er det også vigtigt at tilken-
degive, at kommunerne holder sig inden for
loven. Og det gør de her. For kommunerne
skal sørge for, at beboernes behov bliver
dækket. Og vakuumpakket mad kan - lige så
godt som frisklavet mad - sikre, at ældre får
en kost, der er ernæringsmæssig korrekt.
Men jeg synes, at vi dermed glemmer en
vigtig pointe: Mad er ikke kun benzin til mo-
toren. Mad er mere end det; et højdepunkt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
på dagen. Noget, man glæder sig til, og no-
get, der stimulerer vores sanser og vores
appetit.
Mad bør være en glæde i hverdagen, der ik-
ke udelukkende skal give de ældre et bedre
helbred, men lige så vigtigt skubbe deres
generelle livskvalitet i den rigtige retning.
Vi skal se på de ældre som mennesker, der
har præcist det samme behov for, at maden
er en god og stimulerende oplevelse, som
alle andre har.
Mange ældre har også problemer med appe-
titten og er småtspisende og underernære-
de. Vi skal huske, at mad først bliver god
ernæring, når den er spist.
Det kan f. eks. være noget så simpelt som
madens udseende og selve anretningen, der
gør forskellen på det gode og det dårlige
måltid.
Derfor kan en besparelse på ældremad hur-
tigt blive en dyr besparelse, for når de æl-
Side 2 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dres livskvalitet falder, ved vi, at de lettere
bliver syge og sygner hen.
Maden skal altså ned i maven, hvis man som
svag ældre skal kunne klare sig bedre i
hverdagen.
Det er derfor vigtigt, at kommunerne tæn-
ker over, om madordningen er hensigts-
mæssig både i forhold til den enkelte ældres
livskvalitet, og om den i længden rent fak-
tisk kan betale sig på bundlinjen
Som jeg sagde indledningsvist, så har
kommunerne frihed til at tilrettelægge mad-
ordningerne lokalt, så længe at kommuner-
ne holder sig inden for loven.
Det gør kommunerne her. De sørger for, at
borgernes behov bliver dækket.
Men jeg kan som socialminister give udtryk
for min holdning. Den er, at kommunerne
Side 3 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bør tænke sig om, når de tilrettelægger
madordningerne.
Jeg synes, det er trist, at kommunerne tilby-
der de ældre vakuumpakket mad. Men det
må heller ikke kun blive en debat om vaku-
umpakket mad. Det handler om, at de ældre
får mad, der ernæringsmæssigt er i orden.
Og som de har lyst til at spise.
Det er det, som jeg gerne vil tale med
kommunerne om.
Vi er alle sammen enige om vigtigheden af
det gode måltid for de ældre. Jeg er derfor
rigtig glad for, at vi i den netop indgåede
satspuljeaftale for 2015 er blevet enige om
at styrke indsatsen ved at afsætte 11 mio.
kr. til en pulje til at udvikle og forbedre
rammerne om det gode måltid til ældre,
som modtager madservice. Så de ældre i
hjemmeplejen og på plejehjem kan se frem
til dagens måltider som en positiv og stimu-
lerende oplevelse – til gavn for appetitten.
Side 4 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen har igangsat en række initiativer
for at forbedre de ældres forhold. Vi har
sammen med Dansk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti, SF og Liberal Alliance ind-
gået en aftale om fremtidens hjemmehjælp.
I satspuljeaftalerne for 2015 er der i alt på
sundheds- og socialområderne afsat godt
121 mio. kr. til at forbedre demensindsat-
sen.
Og i sidste års finanslovsaftale med Venstre
og Det Konservative Folkeparti blev der af-
sat 1 mia. kr. årligt ekstra til et permanent
løft af indsatsen på det kommunale ældre-
område.
Det fremgår af finanslovsaftalen, at en god
ældrepleje skal sikre, at de ældre kan fort-
sætte med at leve det liv, de ønsker. Det
gælder såvel for de ældre, der er så sårbare
og udsatte, at de har et stort plejebehov, og
for de ældre, der med en målrettet rehabili-
Side 5 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
teringsindsats kan støttes til at klare sig
selv.
Det fremgår endvidere af finanslovsaftalen,
at det har været afgørende for parterne bag
finansloven, at midlerne udmøntes på en
måde, så der sikres mest velfærd for pen-
gene. Ældremilliarden skal komme de ældre
borgere til gavn og anvendes til de indsatser
inden for ældreplejen, hvor de gør mest
gavn for den enkelte borger.
Kommunernes ansøgninger til ældremilliar-
den i 2014 blev udarbejdet i starten af 2014
på et tidspunkt, hvor kommunernes budget-
ter for 2014 allerede var fastlagt. Og som
led i ansøgningen til puljen skulle kommu-
nerne desuden bekræfte, at de ansøgte mid-
ler anvendes til indsatser, der ligger udover
kommunens vedtagne budget på ældreom-
rådet for 2014 i den enkelte kommune.
Side 6 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommunernes ansøgninger til puljen for
2014 viste, at kommunerne søgte bredt i
forhold til de foreslåede indsatsområder:
Styrket rehabiliterings- og genoptrænings-
indsats, Bedre praktisk hjælp og personlig
pleje samt Bedre forhold for de svageste
ældre.
Konkret gik 37 pct. af ældremilliarden i
2014 til bedre praktisk hjælp og personlig
pleje, 34 pct. til bedre forhold for de svage-
ste ældre på fx plejehjem og 26 pct. til en
styrket rehabiliterings og genoptrænings-
indsats.
Kommunernes ansøgninger til ældremilliar-
den for 2015 er indsendt til ministeriet den
26. september 2014. En foreløbig gennem-
gang af kommunernes ansøgninger viser, at
kommunerne overordnet set har valgt at sø-
ge om at anvende ældremilliarden i 2015
med den samme fordeling på de tre over-
ordnede indsatsområder, som det var tilfæl-
det i 2014.
Side 7 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I 2014 anvendte 19 kommuner en del af de-
res andel af ældremilliarden på madinitiati-
ver. En foreløbig gennemgang af ansøgnin-
gerne for 2015 viser, at antallet af kommu-
ner, der vil afsætte midler til initiativer om
mad, stiger til 22 kommuner i 2015.
Kommunerne har især fokus på initiativer i
forhold til småtspisende ældre og måltidet
som en social begivenhed. Desuden fremgår
det af ansøgningerne for 2015, at kommu-
nerne i stor udstrækning vælger at viderefø-
re initiativerne omkring madservice fra
2014
.
Der har været en del debat, om at kommu-
nerne har foretaget besparelser på ældre-
området i de seneste år. Jeg vil meget gerne
slå fast, at kommunerne i kroner og ører i
2014 har budgetteret med nogenlunde det
samme, som de brugte i 2013 – og derud-
over har de fået ældremilliarden.
Side 8 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det endelige budget for 2015 kender vi ikke
endnu, så vi kan ikke sammenligne budget-
terne for 2014 og 2015.
Blandt andet FOA hævder, at kommunerne i
virkeligheden sparer, fordi kommunerne ik-
ke indregner i budgetterne, at der bliver fle-
re ældre. Men sådan kan man altså ikke stil-
le det op.
Alle ældre koster ikke det samme – vore da-
ges ældre er raske i længere tid end for 20
år siden. Så bare fordi man fylder 65, bety-
der det ikke, at man med det samme har
brug for hjemmehjælp. Det tager kommu-
nerne selvfølgelig højde for, når de lægger
deres budgetter.
Desuden er det altså sådan, at der ikke er
blevet ret mange flere af de over 80-årige.
Stigningen i antallet af ældre er hovedsage-
ligt sket i gruppen af 65-79-årige, hvor langt
fra alle har behov for hjælp.
Side 9 af 10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og så vil jeg meget gerne afslutte med at
slå fast, at ældremilliarden er en ægte milli-
ard. Der er altså tale om et reelt løft af æld-
replejen. Kommunerne har således haft mu-
lighed for at prioritere ældreområdet og
blandt andet sikre, at de ældre får nogle
gode madoplevelser, der både er ernæ-
ringsmæssigt korrekte og som skærper san-
serne og appetitten.
Side 10 af 10