Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1405285
Dok nr.: 1585598
Folketingets Socialudvalg har den 3. november 2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. 47 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 47:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår der er tale om magtanvendelse i forhold
til at behandle ældre borgere med medicin, herunder morfinpræparater – er
der f.eks. tale om magtanvendelse, hvis en borger modsætter sig behandling,
og der ikke forekommer samtykke fra pårørende, men personalet vurderer, at
det vil være til borgerens bedste, og vil ministeren desuden oplyse, hvor ofte
indberetninger om magtanvendelse i forbindelse med medicinering finder sted,
og hvordan indberetningerne opgøres og evt. kategoriseres?”
Svar:
Af mit svar af 16. oktober 2014 på SUU alm. del spørgsmål 1221 fremgår føl-
gende:
”Behandling af patienter må som udgangspunkt ikke indledes eller fortsættes
uden patientens informerede samtykke. Dette følger af sundhedslovens § 15.
Hertil findes imidlertid en række undtagelser. Det er f.eks. tilladt efter sund-
hedslovens § 18 med samtykke fra den nærmeste pårørende eller værge at
indlede behandling af personer, der varigt mangler evnen til selv at give infor-
meret samtykke til behandlingen. Hvis der ingen pårørende er, kan en sund-
hedsperson derudover – med en anden sundhedspersons tilslutning – gen-
nemføre behandlingen.
Endvidere er det er tilladt efter sundhedslovens § 19 – uden patientens, den
nærmeste pårørendes eller værgens samtykke – at gennemføre behandling af
patienter, der varigt eller midlertidigt mangler evnen til at give informeret sam-
tykke eller er under 15 år, hvor øjeblikket behandling er påkrævet for patien-
tens overlevelse, for på længere sigt at forbedre patientens chance for overle-
velse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen.”
Ovenfor nævnte forhold gælder både for selve lægens ordination af fx morfin-
præparater, men også plejepersonalets efterfølgende medicinhåndtering. En-
hver behandling, herunder lægemiddelbehandling, må, medmindre der er tale
om patientens overlevelse, ikke gennemtvinges, hvis patienten i ord eller
handling modsætter sig. Dette gælder også selv om, der er givet samtykke ved
pårørende eller anden sundhedsperson. Plejepersonalet skal give lægen be-
sked om, at behandlingen ikke efterleves, da patienten modsætter sig, således
at lægen er bekendt hermed.