Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1405285
Dok nr.: 1588741
Folketingets Socialudvalg har den 3. november 2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. 42 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 42:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 31. oktober 2014 om brug af
morfika i behandlingen af ældre oplyse, om ministeren mener, at det er – eller
ikke er - et problem med forbruget af såkaldte smerteplastre med morfika i
Danmark, når der nu er internationale anbefalinger af, at man bør bruge det”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der spørges til, om jeg finder, at danske
ældres forbrug af morfin er et problem, når der er internationale anbefalinger,
der fraråder brugen af morfin til ældre.
Indledningsvist vil jeg henvise til min besvarelse på spørgsmål 41.
Dernæst vil jeg anføre, at Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til oplysninger
om lande, der fraråder brug af morfin til ældre. Om ældre og morfin kan jeg
dog oplyse, hvad der fremgår af produktresumeet for morfin og morfinlignende
stoffer, og om den advarsel som Sundhedsstyrelsen har udsendt om morfin-
plastre i forhold til bivirkningsindberetninger i EU.
Af produktresumeer for morfin og morfinlignende stoffer angives det generelt,
at der skal udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter samt patien-
ter med nedsat lunge-, lever- eller nyrefunktion. Årsagen hertil er risiko for
overdosering, der kan medføre hæmning af åndedrættet (respirationsdepres-
sion). Dette gælder uanset lægemiddelformen – fx plastre eller tabletter.
Herudover har Sundhedsstyrelsen på baggrund af alvorlige bivirkningsindbe-
retninger i EU om morfinplastre (Fentanylplastre) i styrelsens nummer af ”Nyt
om bivirkninger” fra juni 2014 fortalt om indberettede tilfælde, hvor børn har pil-
let plastre af huden og indtaget dem, hvilket har haft dødelig udgang. Derfor
anbefales det af Sundhedsstyrelsen og i hele EU, at plastre til børn og demen-
te bør anbringes et sted på kroppen, hvor patienten ikke kan komme til at fjer-
ne det.
Der skal således udvises forsigtighed ved ordination af morfin til ældre, og der
skal iagttages forhold i håndteringen af smerteplastre af hensyn til patientsik-
kerheden, men der kendes ikke til internationale anbefalinger om, at ældre ik-
ke bør behandles med morfin.