Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1434449_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Socialudvalg
Dato: 12. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1405285
Dok nr.: 1589916
Folketingets Socialudvalg har den 3. november 2014 stillet følgende spørgs-
mål nr. 41 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 41:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 31. oktober 2014 om brug af
morfika i behandlingen af ældre oplyse, om ministeren mener, at det er – eller
ikke er - et problem i Danmark, at der er så omfattende et forbrug af morfin-
præparater over for ældre plejekrævende borgere?”
Svar:
Idet ordination af morfinpræparater forudsætter en konkret lægelig vurdering
er det ikke muligt at opstille et meningsfuldt mål for, hvornår der måtte blive
ordineret for lidt eller meget.
Det er min opfattelse, at alle borgere, herunder også ældre og ældre demente,
skal have den medicin, som er nødvendig, og det er mit udgangspunkt, at læ-
ger ordinerer lægemidler, hvor det er fagligt velbegrundet. Det vil sige, at der
ordineres morfin og andre morfinpræparater, hvor der er indikation for brug af
denne type lægemidler, nemlig ved stærke smerter.
Endvidere har Sundhedsstyrelsens oplyst, at forekomsten af smerter er meget
høj i ældrebefolkningen, ikke mindst blandt borgere på plejehjem, hvor præva-
lensen kan være helt op til 70 pct. i nogle undersøgelser. Det er derfor uund-
gåeligt, at morfin og beslægtede lægemidler anvendes i et relativt stort omfang
til ældre, ikke mindst fordi en række andre smertestillende midler ofte er kon-
traindicerede til denne befolkningsgruppe pga. anden sygdom eller risiko for
lægemiddelinteraktioner.
Ovenstående udgangspunkt udelukker ikke forbedring af behandlingen af æl-
dre og ældre demente personer, og at fokus på omsorgsindsatsen for denne
gruppe kan medvirke til at sænke forbruget af medicin, herunder også morfin-
præparater. Jeg er dermed også tilfreds med, at der som led i satspuljeaftalen
for 2015 er afsat betydelige midler til initiativer rettet mod demente. Endelig vil
jeg henvise til min besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 49.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Dorthe Rodian Arleth