Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1424216_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 21. november 2014
”Vil ministeren oplyse, om Ankestyrelsens praksis med beregning af tidsfrist for
klage over kommunale afgørelser, hvor det antages, at borgeren har modtaget
afgørelsen pr. post to hverdage efter afgørelsens datering, således at klagefri-
sten beregnes fra denne dato, vil blive bibeholdt eller ændret som følge af, at
afgørelser fremover udsendes som digital post, der principielt modtages af bor-
geren med det samme?”
Til brug for besvarelsen har jeg anmodet Ankestyrelsen om en udtalelse. Anke-
styrelsen har oplyst:
”Det følger af retssikkerhedslovens § 67, at klage til Ankestyrelsen skal ske in-
den 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om kommunens afgørelse. Det
afgørende for beregningen af denne frist er, hvornår kommunens afgørelse må
anses for at være kommet til borgeren.
Ved overvejelse af, om borgeren har overholdt denne frist, anvender Ankestyrel-
sen Justitsministeriets retningslinjer for beregning af klagefrister (Vejledning nr.
11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven og Justitsministeriets skrivelse
af 10. maj 2011).
Ankestyrelsen går på den baggrund ud fra, at en afgørelse fra kommunen er
kommet frem til modtageren 2 dage efter afsendelse med A-post og 5 dage efter
afsendelse med B-post.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Hvis afgørelsen er sendt via en digital postløsning, lægger Ankestyrelsen vægt
på, om det fremgår af sagen, at den digitale forsendelse er kommet frem samme
dag, som den er sendt. Hvis det ikke fremgår af sagen, hvornår forsendelsen er
kommet frem til borgerens digitale postkasse, går Ankestyrelsen ud fra, at afgø-
relsen er kommet frem til modtageren 2 dage efter afsendelsen, sådan at tvivl
om forsendelsestid kommer borgeren til gavn.
Ankestyrelsen foretager altid en konkret vurdering af, om en klagefrist er over-
skredet, og om der i den konkrete sag foreligger særlige omstændigheder.
Ankestyrelsen overvejer løbende praksis for beregning af om klagefristen er
overskredet.
Efter at digital post pr. 1. november 2014 er blevet obligatorisk for borgere, der
ikke har opnået fritagelse, forventer Ankestyrelsen som led i behandlingen af
klagesager at få et overblik over, hvordan de digitale løsninger, som styrelsens
underinstanser har valgt, virker i forhold til borgernes modtagelse af digital
post. Ankestyrelsen vil justere praksis i overensstemmelse hermed.
Ankestyrelsens praksis beskrives på styrelsens hjemmeside.”
Jeg kan henholde mig til Ankestyrelsens udtalelse.
Manu Sareen
/ Lone Larsen