Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1423581_0001.png
Lovafdelingen
Folketinget
Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. november 2014
Forvaltningsretskontoret
Kristian Gyde Poulsen
2014-0032-1679
1363278
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Folketin-
gets Socialudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Ellemann (V).
Mette Frederiksen
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 37 (Alm. del) fra Folketingets Socialudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke lovgivningsmæssige ram-
mer kreditoplysningsbureauer er underlagt?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet, der for så vidt angår de lovgivningsmæssige
rammer, som kreditoplysningsbureauer er underlagt, har oplyst, at tilsynet
den 17. april 2002 – efter behandling i Datarådet – har udtalt følgende:
”I henhold til persondatalovens § 20, stk. 1, må kreditoplys-
ningsbureauer kun behandle oplysninger, som efter deres art er
af betydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kredit-
værdighed. Bestemmelsen fastlægger, hvilke typer af oplys-
ninger et kreditoplysningsbureau må registrere og videregive.
Et kreditoplysningsbureau må herefter kun behandle oplysnin-
ger, der har betydning for vurderingen af den registreredes be-
talingsevne i andre fremtidige skyldforhold. Registrering af op-
lysninger i et kreditoplysningsbureau skal således være udtryk
for manglende
betalingsevne
og ikke manglende
betalingsvilje.
Det følger endvidere af persondatalovens § 20, stk. 2, at kre-
ditoplysningsbureauer ikke må behandle oplysninger som
nævnt i lovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 4. Der er hermed fastsat
et absolut forbud mod kreditoplysningsbureauers behandling af
oplysninger om rent private forhold, selvom der i det væsentli-
ge er tale om oplysninger, som allerede efter § 20, stk. 1, ikke
må registreres og videregives.
Efter Datatilsynets opfattelse kan frivillig registrering af skizo-
frene, ludomaner eller personer, der har mistet legitimation,
ikke betragtes som oplysninger, som efter deres art er af be-
tydning for bedømmelse af økonomisk soliditet og kreditvær-
dighed. Dette skyldes, at en frivillig registrering ikke nødven-
digvis er udtryk for manglende betalingsevne. Datatilsynet har
endvidere lagt vægt på, at formålet med de frivillige registre-
ringer ikke er at advare bureauets abonnenter mod, at den regi-
strerede er en ”dårlig betaler”, således som det normalt er til-
fældet. Formålet med registreringen må derimod snarere anta-
ges at være hensynet til den pågældende selv, der på den måde
søger at opnå en form for sikkerhed mod yderligere gældsstif-
telse.
Datatilsynet finder således, at der ikke kan ske frivillig regi-
strering inden for rammerne af persondatalovens § 20, stk. 1.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter Datatilsynets opfattelse vil frivillig registrering endvidere
efter omstændighederne kunne være i strid med forbudet i per-
sondatalovens § 20, stk. 2. Datatilsynet har herved lagt vægt
på, at en del af de personer, der ønsker frivillig registrering, er
ude af stand til at varetage deres økonomiske anliggender som
følge af et svækket fysisk eller psykisk helbred. En frivillig re-
gistrering vil således kunne afsløre oplysninger om rent private
forhold.
På den anførte baggrund er det Datatilsynets opfattelse, at fri-
villig registrering ikke kan ske inden for rammerne af de gæl-
dende regler om kreditoplysningsbureauers virksomhed.”
2.
Datatilsynet har desuden henvist til tilsynets udtalelse af 16. august
2011 vedrørende frivillig registrering for at undgå gældsætning og eventu-
el identitetstyveri.
I den nævnte udtalelse har Datatilsynet godkendt, at en privat virksomhed
kan føre et register med frivillige registreringer, som kan gøres tilgængelig
via de systemer, som findes hos kreditoplysningsbureauet Experian A/S
(der driver RKI), men på en sådan måde, at det fremgår, at der er tale om
en frivillig registrering.
Det fremgår af Datatilsynets udtalelse, at de personer, som kan blive regi-
streret i registret, er
1. personer, som af den ene eller anden grund ønsker at gøre kreditgi-
vere opmærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal sige ja til at
give vedkommende kredit, og
2. personer, som har mistet et identitetspapir og i den forbindelse er
bekymret for, at det vil blive misbrugt.
Datatilsynet har i udtalelsen opstillet en række vilkår, som skal gøre en re-
gistrering – og videregivelse via et kreditoplysningsbureaus system – be-
tryggende. Det drejer sig bl.a. om, at det af søgeresultatet tydeligt skal
fremgå, hvis der er tale om en frivillig registrering, og at det pågældende
register skal være indrettet således, at grunden til den frivillige registrering
som udgangspunkt ikke oplyses.
Kopi af udtalelsen vedlægges.
Justitsministeriet finder på den anførte baggrund ikke anledning til at fore-
slå reglerne om registrering i kreditoplysningsbureauer ændret, da en ord-
ning med frivillig registrering allerede er mulig inden for rammerne af de
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gældende regler om behandling af personoplysninger.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tillige henvise til ministeriets be-
svarelse af 16. april 2012 af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om en særskilt straf for identi-
tetstyveri og identitetssvindel (B 3).
4