Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 21. november 2014
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange der benytter sig af tilbuddet om ano-
nym stofmisbrugsbehandling i henholdsvis Odense og København?”
Projekt anonym stofmisbrugsbehandling (PAS) blev igangsat som et forsøgspro-
jekt i medfør af satspuljeaftalen for 2010. Københavns Kommune og Odense
Kommune har gennemført forsøgsprojekter med anonym ambulant stofmis-
brugsbehandling i perioden 1. januar 2011 – 31. december 2012. Projekterne er
efterfølgende blevet forlænget som følge af satspuljeaftalerne for 2013 og 2014,
og der er i medfør af satspuljeaftalen for 2015 afsat 2,5 mio. kr. til, at projekter-
ne kan fortsætte i første halvår af 2015.
I juli 2013 færdiggjorde Socialstyrelsen en evaluering af PAS. Af evalueringen
fremgår, at der i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2012 blev indskrevet
305 personer til behandling i PAS i Københavns Kommune og 125 personer til
behandling i PAS i Odense Kommune. Af projekternes statusrapporter for 2013
fremgår det, at der i 2013 har været 49 brugere indskrevet i tilbuddet i Odense
Kommune og 138 brugere i tilbuddet i Københavns Kommune. I statusrapporten
fra både Odense Kommune og Københavns Kommune fremgår det, at tilbudde-
ne, grundet usikkerhed om projekternes fremtid, ikke optog nye brugere i be-
handling i de sidste tre måneder af 2013. Projekterne vurderer, at dette kan væ-
re årsag til det lavere antal indskrevne indskrevet i 2013. Både Odense Kommu-
ne og Københavns Kommune rapporterer, at efterspørgslen på tilbuddet er sta-
bil.