Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Tak for ordet og spørgsmålet om arbejdet
med FN’s Børnekonvention, og hvordan jeg
som minister følger op på anbefalingerne
fra FN’s Børnekomité.
Jeg er rigtig glad for at få lejlighed til at for-
tælle om, hvordan regeringen arbejder med
Børnekonventionen og FN’s anbefalinger.
For netop børns rettigheder er et område,
hvor vi – uden at vi skal hvile på laurbærer-
ne - på mange måder godt kan tillade os at
være lidt stolte.
Det er ikke særlig lang tid siden - det var i
1997 - at vi i Danmark afskaffede revselses-
retten. I dag er det de færreste, som vil me-
ne, at det er i orden at slå sine børn.
I de senere år har vi som fast princip indført
i fx serviceloven og forældreansvarsloven, at
det altid er barnets bedste, der er udgangs-
punktet for alle beslutninger, der skal træf-
fes, hvor der er børn involveret.