SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om der er en tidsgrænse for, hvor længe en tvist om mellemkommunal refusion mellem en handlekommune/tidligere opholdskommune og en opholdskommune kan pågå med den konsekvens, at en borger ikke får den nødvendige, herunder eventuelle akutte, og pligtige hjælp efter serviceloven, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 26. maj 2015

”Vil ministeren redegøre for, om der er en tidsgrænse for, hvor længe en tvist om

mellemkommunal refusion mellem en handlekommune/tidligere opholdskom-

mune og en opholdskommune kan pågå med den konsekvens, at en borger ikke

får den nødvendige, herunder eventuelle akutte, og pligtige hjælp efter service-

loven, samt hvordan en opholdskommune skal forholde sig, såfremt en handle-

kommune/tidligere opholdskommune ikke vil yde mellemkommunal refusion for

en indsats efter serviceloven, jf. lovgivningen om mellemkommunal refusion, i

den periode, hvor tvisten mellem de to kommuner afklares.”

Hvis der opstår uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser efter den

sociale lovgivning, kan sagen indbringes for Ankestyrelsen efter retssikkerheds-

lovens § 61. Bestemmelsen omfatter bl.a. uenighed om, hvorvidt en kommune

skal betale mellemkommunal refusion. Bestemmelsen omfatter også uenighed

om, hvilken kommune, der er handlekommune for en borger.

En kommunes afslag på mellemkommunal refusion kan således indbringes for

Ankestyrelsen. Klage over et sådant afslag skal ske inden 4 uger efter afgørel-

sen. Har den afslående kommune ikke givet klagevejledning suspenderes fristen

dog, jf. Ankestyrelsens principafgørelse R-10-03.

Uanset, om der er uenighed mellem to kommuner om, hvorvidt en borgers aktu-

elle opholds- og handlekommune har ret til refusion fra en tidligere opholds-

kommune, har handlekommunen fortsat pligt til at yde hjælp til borgeren i over-

Side

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om der er en tidsgrænse for, hvor længe en tvist om mellemkommunal refusion mellem en handlekommune/tidligere opholdskommune og en opholdskommune kan pågå med den konsekvens, at en borger ikke får den nødvendige, herunder eventuelle akutte, og pligtige hjælp efter serviceloven, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

ensstemmelse med de gældende regler, herunder serviceloven, mens uenighe-

den pågår.

Borgeren har således uændret ret til hjælp efter lovgivningen fra sin handle-

kommune, uanset en eventuel uenighed mellem denne kommune og en anden

kommune om betalingen.

Reglerne om handlekommune findes i § 9 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område.

Udgangspunktet er, at en person har opholdskommune, hvor personen har sin

bopæl eller sædvanligvis opholder sig, og at denne kommune har pligt til at yde

hjælp, dvs. at kommunen er både handle- og betalingskommune.

Efter § 9, stk. 7, gælder dog den undtagelse, at en tidligere opholdskommune

forbliver handlekommune for ydelser efter serviceloven i en række situationer,

hvor denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at per-

sonen i en anden kommune har fået ophold i nærmere angivne boformer m.v.

Den tidligere opholdskomme er således i disse tilfælde både handle- og beta-

lingskommune for ydelser efter serviceloven.

Af retssikkerhedslovens § 9 stk. 10, følger, at hvis der opstår uenighed mellem

to eller flere kommuner om, hvilken kommune der er en persons opholdskom-

mune, må den af de uenige kommuner, som personen har eller senest har haft

folkeregisteradresse i, fungere som opholdskommune, indtil det er afklaret, hvil-

ken kommune der er rette opholdskommune. Når den rette opholdskommune er

blevet bestemt, og den fungerende opholdskommune ikke er personens op-

holdskommune, yder opholdskommunen refusion for den fungerende opholds-

kommunes udgifter i den periode, hvor uenigheden har bestået

Denne regel gælder også, hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om,

hvilken kommune der har pligt til at yde hjælp efter den nævnte regel i § 9, stk.

Hvis der opstår uenighed mellem to kommuner om, hvilken kommune der er en

borgers rette opholdskommune, eller om, hvilken kommune, der er en borgers

handlekommune med hensyn til ydelser efter serviceloven, vil der hermed være

en kommune, der foreløbigt skal fungere som handlekommune og har pligt til at

yde borgeren hjælp efter den sociale lovgivning, mens uenigheden mellem

kommunerne står på. En sådan uenigheden kan som anført ovenfor afgøres af

Ankestyrelsen.

Manu Sareen

/ Anita Hørby