Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1416578_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 5. november 2014
”Vil ministeren redegøre for, om ministeren mener, at udviklingshæmmede
skal bo på institutioner med farlige kriminelle, når de ikke selv er hverken krimi-
nelle eller farlige, og agter ministeren at tage initiativ til at ændre lovgivningen,
så udviklingshæmmede ikke kan risikere at dele bofællesskab med beboere, som
betragtes som ekstremt farlige?”
Jeg kan godt forstå, at personer med udviklingshæmning, der ikke selv er krimi-
nelle, kan opleve en utryghed, hvis de skal dele bofællesskab med personer, der
har begået kriminalitet.
Lovgivningen giver muligheder for, at kommunerne kan tilrettelægge deres ind-
sats sådan, at udviklingshæmmede beboere beskyttes mod kriminalitet eller
vold. Det kan enten ske ved, at de forskellige målgrupper ikke bor på samme
boform, eller at der i indsatsen på boformer, hvor begge målgrupper bor, tages
højde for de udfordringer, det giver.
Det følger af straffeloven, at personer, der på gerningstidspunktet var mentalt
retardere i højere grad, ikke straffes. Personer, der på gerningstidspunktet var
mentalt retarderede i lettere grad, straffes ligeledes ikke, medmindre særlige
omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der
befandt sig i en tilstand, som må ligestilles med mentalt retardering.
Det er anklagemyndighedens opgave at nedlægge påstand om den foranstalt-
ning, som skal træde i stedet for straf, og som der efter anklagemyndighedens
opfattelse er bedst egnet til at forebygge lovovertrædelser, og det er efterføl-
gende kommunernes opgave at udmønte den afgørelse, der træffes på baggrund
heraf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Når personer med udviklingshæmning anbringes i boformer på det sociale om-
råde, er det således fordi, domstolene har vurderet, at de er uegnede til straf.
Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2007 fastsat retningslinjer for anklage-
myndighedens behandling af straffesager vedrørende psykisk afvigende krimi-
nelle. Det fremgår af punkt 7.2 i meddelelsen, at der ved vurderingen af, hvilken
foranstaltning, der bør nedlægges påstand om, indgår en afvejning af sikker-
heds- og behandlingsmæssige hensyn, mens også proportionalitetsbetragtninger
under hensyntagen til kriminalitetens art og grovhed.
Der kan ifølge meddelelsen bl.a. nedlægges påstand om:
-
Dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med vidtgående psyki-
ske handicap. Påstanden anvendes over for personer, der er udtalt farlige
og derfor frembyder nærliggende risiko for personfarlige handlinger
(domtype 1).
-
Dom til anbringelse i boform personer med vidtgående psykiske handi-
cap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overfø-
res til sikret afdeling. Påstanden anvendes typisk over for personer, der
har begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelser, røve-
ri, voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at personen har behov for
konstant overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig kriminalitet,
så personen i givet fald hurtigt skal kunne overføres til sikret afdeling
(domstype 2).
-
Dom til anbringelse i en boform for personer med vidtgående psykiske
handicap. Påstanden anvendes typisk over for mentalt retarderede, der
har begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri,
voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at personen har behov for kon-
stant overvågning (domstype 3).
Personer med domstype 1 skal anbringes på sikret afdeling på Kofoedsminde på
Lolland, hvor der kun er anbragt personer i henhold til en strafferetlig afgørelse.
Personer med domstype 2 anbringes som udgangspunkt på boformer, der ikke
er særligt bygningsmæssigt sikrede, men skal hurtigt kunne overføres til den
sikrede afdeling på Kofoedsminde, hvis der er behov for det.
For personer med domstype 3 og de personer med domstype 2, som ikke er
overført til den sikrede afdeling på Kofoedsminde, skal kommunerne anbringe
de pågældende i en boform. I reglerne er der ikke noget til hinder for, at kom-
munerne vælger at anbringe disse personer på boformer, hvor der bor personer,
der hverken er kriminelle eller farlige. Det skal understreges, at kommunerne i
indsatsen i forhold til de pågældende skal tage højde for de særlige udfordrin-
ger, der kan opstå. Det kan gøres via dels de bygningsmæssige indretninger dels
den indsats, der ydes over for beboerne.
Jeg mener, at det er uhensigtsmæssigt at gennemføre regler, der afskærer kom-
munerne fra at anbringe personer, der har begået kriminalitet, i boformer, hvor
der bor personer, der ikke har begået kriminelle. Kommunerne skal have mulig-
hed for fleksibilitet i opgaveløsningen, hvor den formelle bygningsmæssige
ramme ikke er afgørende. Det afgørende bør således være, at kommunerne i
tilrettelæggelsen af indsatsen tager højde for de særlige udfordringer, der kan
opstå, hvis de to målgrupper bor på samme boform. Kommunen skal selvfølgelig
sikre, at beboerne ikke er utrygge eller udsættes for personfarlig adfærd. I den
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
forbindelse henleder jeg opmærksomheden på, at kommunen kan beslutte, at en
person med en type 2 dom skal overføres til den sikrede afdeling på Kofoeds-
minde.
Med en lovændring i 2013 blev der pr. 1. juli 2013 indført særskilt regulering af
indgrebsmuligheder over for personer, der er anbragt i en boform efter service-
lovens § 108 i henhold til en strafferetlig afgørelse. I forbindelse med denne
lovændring blev der tilført øgede midler til VISO’s rådgivning, herunder i forhold
til rådgivning om metoder til risikovurdering. Der skal igangsættes en evaluering
af virkningerne af lovændringerne i 2015.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen