Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. maj 2015
”Ministeren bedes kommentere SOU alm. del – fortroligt bilag 198, og herunder
kommentere om ministeren mener, at det er rimeligt, at en kommune vælger
at afvise en ekstern rådgiver ud fra en standard afvisning og uden at foretage
en konkret og individuel vurdering i forhold til den eksterne rådgivers
kvalifikationer?”
Såfremt en kommune bliver opmærksom på, at et barn eller en ung har behov
for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen foretage en børnefaglig undersøgel-
se af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen skal anlægge en helheds-
betragtning og afdække de relevante forhold i barnets liv, herunder blandt andet
udvikling og adfærd, familieforhold og skoleforhold. Undersøgelsen skal resulte-
re i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foran-
staltninger, og i bekræftende fald af hvilken art, disse bør være.
Kommunalbestyrelsen skal som led i undersøgelsen inddrage de fagfolk, som
allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold. Dette kan
ske ved at inddrage sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere eller
andre. Hvis det er nødvendigt, skal kommunen lade barnet eller den unge under-
søge af en læge eller en autoriseret psykolog. I visse sager kan der også være
behov for at udarbejde en psykologisk undersøgelse af forældrenes kompetence
til at varetage omsorgen for barnet.
Det er kommunen, der har ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst. Det er
dermed også kommunen, der i de konkrete sager skal tage stilling til, hvilke
Side
af