Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1532045_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20. maj 2015
”Ministeren bedes redegøre for konkurser, der har været i hjemmeplejen, siden
loven om "frit valg" trådte i kraft i 2003. I den forbindelse ønskes følgende oplyst
fordelt på kommuner:
- Antal konkurser
- Antal borgere berørt
- Antal ansatte berørt
- Kommunernes samlede meromkostninger som følge af konkurserne.”
Loven om frit valg trådte i kraft i 2003, men blev, med støtte fra Enhedslisten,
ændret i 2013 som en del af Finanslovsaftalen. Formålet med lovændringen var
at give kommunalbestyrelsen mere fleksibilitet til at tilrettelægge det frie valg af
hjemmehjælpen efter lokale forhold, borgernes behov og mere omkostningsef-
fektivt. De ændrede regler betyder, at serviceloven ikke længere indeholder be-
tingelser for udvælgelsen af leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens §
83. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at skabe grundlag for borgernes frie valg
via indgåelse af kontrakt, skal kommunalbestyrelsen stadig overholde de forvalt-
ningsretlige principper og de gældende udbudsregler.
Ændringen betyder også, at kommunerne i dag kan begrænse antallet af private
leverandører, idet borgerne skal have valgfrihed mellem to leverandører, hvoraf
den ene kan være den kommunale leverandør.
Uanset hvordan kommunerne tilrettelægger det frie valg, har kommunerne, jf. §
4 i serviceloven, forsyningsforpligtelsen i forhold til at sikre, at borgerne får den
Side
af
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om konkurser, der har været i hjemmeplejen, siden loven om "frit valg" trådte i kraft i 2003, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
hjælp, som de har krav på. Det gælder også i forbindelse med en privat leveran-
dørs konkurs.
Ministeriet ligger ikke inde med oplysninger som omtalt i spørgsmålet. Til brug
for besvarelsen har jeg derfor indhentet bidrag fra KL, der oplyser følgende:
”Konkurser er i de fleste tilfælde en konsekvens af den skærpede konkurrence,
som er fulgt i kølvandet på ændringer af fritvalgsreglerne i 2013. Konkurserne
må derfor anses for at være en almindelig markedskonsolidering. Ikke desto
mindre skaber konkurserne uro omkring samarbejdet med de private leverandø-
rer og kan skabe akutte forsyningsudfordringer for kommunerne.
Færre og mere professionelle private samarbejdsparter er en afgørende forud-
sætning for at kunne skabe et mere udviklingsorienteret samarbejde, bl.a. med
fokus på rehabilitering på ældreområdet. Løsningen er ikke at vende tilbage til
de tidligere godkendelsesregler, som skaber en markedssituation med mange
små, lokalforankrede leverandører.
Øget konkurrenceudsættelse på området er således naturligt med til at reducere
antallet af leverandører i kommunerne. Nogle firmaer har således været for små,
og har ikke haft den fornødne faglighed til at kunne honorere de nye krav på
området. Andre gange er konkurserne begrundet i urealistiske vækststrategier
for plejefirmaerne i et marked med stigende priskonkurrence.
Hidtil er kommunerne lykkedes med at overtage borgere, evt. i samarbejde med
øvrige private leverandører. Oftest overtager kommunen (eller de øvrige private
leverandører) også i stort omfang de berørte medarbejdere.
KL har ikke et samlet overblik over konsekvenserne ved konkurser blandt private
leverandører af hjemmehjælp siden 2003, hverken for de berørte borgere eller
ansatte, eller et præcist estimat for de kommunale merudgifter som følge af
konkurserne”.
Som nævnt har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
heller ikke nogle samlede opgørelser over antal konkurser, berørte borgere eller
ansatte, eller de samlede meromkostninger. Kommunerne har imidlertid mulig-
hed for kontraktmæssigt at sikre sig økonomisk i forhold til en leverandørs kon-
kurs, fx ved at stille krav om en bankgaranti.
Manu Sareen
/ Eva Pedersen