Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 19. december 2014
”Er det ministerens opfattelse, at nogle sociale tilbud risikerer at skulle lukke på
et uoplyst grundlag, og påtænker ministeren, at der skal være opsættende virk-
ning i tvivlstilfælde, så det sikres, at beboerne ikke pludselig står uden et tilbud,
jf. SOU – bilag 16 (alm. del)?”
Det er en betingelse for godkendelse af sociale tilbud, at tilbuddet efter en sam-
let vurdering har den fornødne kvalitet. Heri indgår en vurdering af tilbuddets
kvalitet inden for temaerne uddannelse og beskæftigelse, selvstændighed og
relationer, målgrupper, metoder og resultater, organisation og ledelse, kompe-
tencer, økonomi og fysiske. Den samlede vurdering af, om et tilbud kan godken-
des, beror på socialtilsynets faglige skøn.
Hvis socialtilsynet efter en samlet vurdering finder, at et tilbud ikke længere har
den fornødne kvalitet, skal socialtilsynet foretage en vurdering af, om det er
sandsynligt at tilbuddet inden for en rimelig periode vil kunne foretage de nød-
vendige ændringer, så tilbuddet opnår den fornødne kvalitet. Forventes det ikke,
at tilbuddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, skal socialtilsynet
træffe afgørelse om ophør af godkendelse.
Forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse forudsættes det, at der har
været en forhandling og dialog mellem socialtilsynet og tilbuddet om baggrun-
den for overvejelserne om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har fået
mulighed for at rette op på de forhold, der ligger til grund for overvejelserne.
Det forudsættes også, at ophør sker med rimelig frist, så både tilbuddet og de