Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1529744_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 13. maj 2015
”Vil ministeren kommentere to artikler om en scleroseramt mor, der mangler at
få hjælp fra kommunen, jf. artikel i Nordvestnyt fra den 14. april 2015: "43-årig
venter på svar fra kommune", og artikel fra
www.sn.dk/kalundborg af den 14.
april 2015: "Scleroseforening rystet over manglende hjælp til alenemor", herun-
der redegøre for, hvilken hjælp moderen kan forvente at få efter serviceloven?
Mener ministeren derudover, at det er rimeligt, at en borger i en sådan situation
skal vente i 60 dage på at få en afgørelse om en BPA-ordning? Endelig bedes
ministeren redegøre for, hvilken hjælp de to børn i familien kan forventes at få
efter serviceloven.”
Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, men kan generelt oplyse, at hjælp og
støtte efter serviceloven tildeles på baggrund af en samlet vurdering af hjælpe-
behovet i det enkelte tilfælde. Som et element i denne vurdering kan der lægges
vægt på, om borgeren med funktionsnedsættelse er forælder og har behov for
handicapkompenserende støtte for at kunne varetage forældrerollen. Der skal
desuden tages hensyn til, at børn ikke bør pålægges opgaver og ansvar, der
rækker ud over det sædvanlige.
Det bemærkes endvidere, at såfremt der er tale om børn og unge, der har behov
for særlig støtte, kan der på baggrund af en børnefaglig undersøgelse ydes
hjælp efter servicelovens kapitel 11.
Hjælp og støtte efter serviceloven skal gives efter en konkret og individuel be-
hovsvurdering i den enkelte sag, og der kan derfor ikke foretages en generel
Side
af
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 269: Spm. om kommentar til to artikler om en scleroseramt mor der mangler at få hjælp fra kommunen, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
udtømmende opremsning af støttemuligheder. Som eksempler kan nævnes per-
sonlig og praktisk hjælp i hjemmet m.v. efter servicelovens § 83, kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere efter § 95, borgerstyret personlig assistance efter §
96, ledsageordning efter § 97 og hjælp til dækning af nødvendige merudgifter
efter § 100.
Vedrørende sagsbehandlingstid følger det af retssikkerhedslovens § 3, stk. 1, at
en kommune skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med
henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Spørgsmålet om, hvornår sagsbehandlingstiden overskrider det rimelige, kan
ikke besvares generelt. En nærmere bedømmelse heraf kræver en vurdering af
sagens karakter og konkrete omstændigheder. Her kan forskellige hensyn træk-
ke i forskellige retninger. Fx kan hensynet til sagens kompleksitet og oplysning
af sagen nødvendiggøre en længere sagsbehandlingstid. Omvendt skal rimelig-
heden af sagsbehandlingstiden også ses i lyset af, om sagen må anses for ha-
stende for borgeren, og akutte hjælpebehov må naturligvis afhjælpes meget
hurtigt.
Afslutningsvis bemærkes, at en kommunes afgørelse om hjælp og støtte efter
serviceloven, herunder også kommunens sagsbehandling, kan påklages til Anke-
styrelsen.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen