Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1527866_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 8. maj 2015
”
Vil
ministeren i forlængelse af, at det med jævne mellemrum bliver fremført, at
visse personer truer sig til bestemte lægeudtalelser og/eller kommunale afgørel-
ser, vurdere, om der er brug for et system, hvor patienten/borgeren, når der
foreligger mistanke om eksempelvis socialt bedrageri, bedømmes af et panel
bestående af tilfældigt udvalgte (af hensyn til anonymitet) læger og/eller tilfæl-
digt udvalgte kommunale sagsbehandlere? Ordningen kan eventuelt bruges i
sager, hvor patienten/borgeren tidligere har udvist truende adfærd. Hensigten
er bl.a. at sikre, at kommunerne træffer afgørelser ud fra et så oplyst og korrekt
grundlag som muligt.”
Lovgivningen fastlægger, hvilke opgaver kommunerne skal løse, men kommu-
nerne kan selv i vidt omfang fastlægge, hvordan arbejdet skal organiseres og
tilrettelægges.
Jeg kan henvise til, at det på det sociale område eksempelvis fremgår af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunalbestyrelsen,
har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin
virksomhed på det sociale område.
Tanken bag det kommunale selvstyre er bl.a., at det er afgørende for en optimal
opgaveløsning, at kommunerne har den nødvendige handlefrihed til at løse op-
gaverne så effektivt og smidigt som muligt. Efter de gældende regler er der som
udgangspunkt ikke noget til hinder for, at kommunerne kan vælge at organisere
arbejdet med bestemte typer af sager, fx sager hvor der er mistanke om socialt
Side
af
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 268: Spm. om ministeren i forlængelse af, at det med jævne mellemrum bliver fremført, at visse personer truer sig til bestemte lægeudtalelser og/eller kommunale afgørelser, vurdere, om der er brug for et system, hvor patienten/borgeren, når der foreligger mistanke om eksempelvis socialt bedrageri, bedømmes af et panel bestående af tilfældigt udvalgte læger og/eller tilfældigt udvalgte kommunale sagsbehandlere, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
bedrageri, og sager hvor borgeren har udvist truende adfærd på en særlig måde,
hvor der tages højde for borgerens eventuelle truende adfærd.
På visse områder er der dog fastsat en række overordnede krav til den kommu-
nale organisering af arbejdet. Det gælder fx på beskæftigelsesområdet, hvor det
i forbindelse med reformen af fleksjob og førtidspension blev fastsat i lovgivnin-
gen, at kommunalbestyrelserne skal oprette rehabiliteringsteams.
Rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling i alle mere komplekse sager, herun-
der sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, inden der træffes af-
gørelse. Teamorganiseringen skal sikre, at der sker en tværfaglig koordinering
og helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder.
For at sikre dette, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning
med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder beskæftigel-
sesområdet, sundhedsområdet og socialområdet, og der skal være tilknyttet en
sundhedskoordinator fra regionen til teamet. I sager som skal behandles i reha-
biliteringsteamet erstatter sundhedskoordinatorerne de lægekonsulenter, som
tidligere var ansat i kommunerne, da det er fastsat i lovgivningen, at der alene
kan benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra sundhedskoordinato-
ren og den kliniske funktion i disse sager.
Det er i øvrigt op til kommunerne selv at beslutte, hvilke personer, der har den
nødvendige kompetence inden for de forskellige fagområder til at repræsentere
forvaltningen i teamet.
Det er min umiddelbare vurdering, at der ikke er behov for et særligt system
eller panel af læger og sagsbehandlerne, der kan varetage sagsbehandlingen,
når det drejer sig om socialt bedrageri eller borgere, der optræder truende, da
kommunerne inden for rammerne af den gældende lovgivning har mulighed for
at tilrettelægge sagsbehandlingen, så dette kan imødegås.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen