Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1531626_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20. maj 2015
”Vil ministeren redegøre for hvilke muligheder unge mennesker, der er i et res-
sourceforløb og bor i støttetilbud, har for at få tilskud til husleje, herunder om
tilskud til husleje vil kunne dækkes under merudgift?”
Det lægges til grund, at spørgsmålet vedrører lejere, fx lejere af almene boliger,
der modtager pædagogisk bostøtte eller lignende indsatser i hjemmet. Når man
er lejer, fx af en almen bolig, har man mulighed for at få boligstøtte. Boligstøtte
beregnes ud fra husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens størrel-
se.
Udbetaling Danmark har efter boligstøtteloven mulighed for at yde forhøjet bo-
ligstøtte, hvis husstandens økonomiske forhold efter Udbetaling Danmarks kon-
krete skøn gør det umuligt eller meget vanskeligt at betale huslejen i tilfælde,
hvor kommunalbestyrelsen visiterer en person til en særlig bolig på grund af
vedkommendes fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse. Boligstøtte
efter disse regler betyder, at boligstøtten i det væsentligste beregnes efter de
mere gunstige regler, som gælder for stærkt bevægelseshæmmede.
Det er for det første et krav, at der er et særligt boligbehov, som er betinget af
personens fysiske eller psykiske funktionsevnenedsættelse, og at disse forhold
medfører, at kommunalbestyrelsen visiterer og efterfølgende anviser den pågæl-
dende til en særlig bolig. De boligtyper, som er omfattet af reglerne om forhøjet
boligstøtte, er kendetegnet ved, at kommunen visiterer borgerne til de pågæl-
dende boliger, og at målgruppen for boligerne er personer med særligt behov
for disse boliger som følge af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse.
Det er for det andet et krav, at Udbetaling Danmark efter et konkret skøn vedrø-
rende husstandens økonomiske forhold finder, at det er umuligt eller meget
vanskeligt for den pågældende at betale huslejen i den anviste bolig.
Side
af
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om hvilke muligheder unge mennesker, der er i et ressourceforløb og bor i støttetilbud, har for at få tilskud til husleje, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Reglerne om forhøjet boligstøtte er bl.a. særligt rettet mod personer under 25
år, som modtager kontanthjælp og som ikke er berettiget til særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik eller tilsvarende hjælp til boligudgifter. Andre
lignende grupper vil efter en konkret vurdering tilsvarende kunne være beretti-
get til forhøjet boligstøtte– f.eks. de personer, der er i ressourceforløb, og som
ikke opfylder betingelserne for særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv social poli-
tik.
Der er også mulighed for at yde hjælp efter servicelovens § 100 om nødvendige
merudgifter ved den daglige livsførelse til dækning af udgifter til forhøjet husleje
som følge af nedsat funktionsevne ved indflytning i en lejebolig. Det er alene
den huslejeforhøjelse, som skyldes den nedsatte funktionsevne, som kan bevil-
ges som en merudgift. Der kan f.eks. være tale om, at borgeren på grund af den
nedsatte funktionsevne har behov for en større bolig end andre på samme alder
og i samme livssituation for at have plads til f.eks. hjælpemidler. Det er desuden
en forudsætning, at borgeren opfylder de øvrige betingelser for at modtage
hjælp til dækning af merudgifter, herunder at borgeren er omfattet af merud-
giftsydelsens personkreds, og at udgiften til forhøjet husleje ikke kan dækkes
efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.
For så vidt angår særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, oplyser Be-
skæftigelsesministeriet følgende:
”Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis
de opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp.
I forbindelse med aftalen om finansloven for 2015 blev der indført adgang til
særlig støtte for unge under 25 år, ligesom 25-29 årige uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtageres adgang til
særlig støtte efter 3 måneder blev genindført. Det betyder, at særlig støtte også
kan være aktuel for den gruppe unge, der nævnes i spørgsmålet.
Særlig støtte er en supplerende ydelse til personer, der har været ude for æn-
dringer i deres forhold, fx arbejdsløshed eller sygdom, og har høje boligudgifter
eller stor forsørgerbyrde. Den særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet
som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i bolig-
udgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettoboligudgifter. Således fastsættes
den særlige støtte, så nettoboligudgiften ikke overstiger bestemte fastsatte
grænser. Særlig støtte er en skattefri ydelse.”
Der er således Udbetaling Danmark, som træffer afgørelse om, hvilken boligstøt-
te der kan ydes, mens kommunen skal vurdere, om der kan ydes supplerende
tilskud til dækning af boligudgifterne efter serviceloven og lov om aktiv socialpo-
litik.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen