Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1519718_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 16. april 2015
”Hvis en person står opført som far til et barn, der er født i 2001, men ikke har
kontakt til barnet, og via en DNA-test kan bevise, at han ikke er far til barnet,
hvilke muligheder har vedkommende da for at undsige sig det uretmæssige fa-
derskab og dermed undgå at betale børnebidrag?”
Reglerne om faderskab findes i børneloven, der trådte i kraft den 1. juli 2002.
Inden da fandtes reglerne om faderskab i lov om barnets retsstilling.
Børneloven finder imidlertid kun anvendelse på børn, der er født efter lovens
ikrafttræden. For børn født inden den 1. juli 2002 finder reglerne i lov om bar-
nets retsstilling fortsat anvendelse.
Reglerne om faderskab i børneloven og i lov om barnets retsstilling suppleres af
bestemmelserne om faderskab i kapitel 42 a i retsplejeloven. Ved ikrafttrædelsen
af børneloven blev disse bestemmelser ændret. De ændrede bestemmelser finder
– ligesom i børneloven – kun anvendelse på børn, der er født efter børnelovens
ikrafttræden. For børn født inden den 1. juli 2002 finder de tidligere bestemmel-
ser i retsplejelovens kapitel 42 a fortsat anvendelse.
For et barn, der er født i 2001, gælder således følgende regler om faderskab og
om genoptagelse af faderskab, når der ikke er enighed om faderskabet:
Et barn, der kan være undfanget under morens ægteskab, anses som barn af
ægtemanden. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at moren har haft sam-
leje med en anden, og det må antages, at barnet er undfanget i den forbindelse,
Side
af
 SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 248: Spm. om hvilke muligheder der er for at undsige sig et uretmæssige faderskab og dermed undgå at betale børnebidrag, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
eller hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan an-
ses som sikkert, at ægtemanden ikke er barnets far.
Den mand, der inden for undfangelsestiden har haft samleje med moren, anses
som far til et barn, der er født uden for ægteskab. Dette gælder dog ikke, hvis
der foreligger omstændigheder, som gør det usandsynligt, at han er barnets far.
Har moren inden for undfangelsestiden haft samleje med flere mænd, kan en
mand dog kun anses som far til barnet, hvis der er væsentlig større sandsynlig-
hed for, at han er far til barnet, end at en anden er far til barnet.
En faderskabssag kan efter anmodning genoptages, når den, der anmoder om
genoptagelse, senere godtgør at have fået kendskab til omstændigheder, der
kan antages at ville give sagen et andet udfald, eller der i øvrigt foreligger særlig
anledning til at antage, at sagen efter en genoptagelse vil få et andet udfald.
Anmodning om genoptagelse skal fremsættes for retten senest 3 år efter barnets
fødsel. Genoptagelse efter udløbet af denne frist kan tillades af landsretten, når
der anføres ganske særlige grunde for, at anmodningen om genoptagelse ikke er
indgivet tidligere, og omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagel-
se, og det endvidere må antages, at fornyet behandling af sagen ikke vil medføre
væsentlige ulemper for barnet.
Det er i lovforslaget til børneloven anført, at praksis i genoptagelsessager var
restriktiv, og at det bl.a. blev tillagt betydning, om det i givet fald kunne forven-
tes, at en anden mand i stedet ville blive barnets far.
I relation til adgangen til at få genoptaget en faderskabssag på grundlag af en
DNA-test svarer de tidligere genoptagelsesregler overordnet set til de gældende
genoptagelsesregler i børneloven. Disse regler er beskrevet i min besvarelse på
spørgsmål nr. 204 (SOU alm. del), stillet den 7. februar 2014, hvortil jeg henvi-
ser.
Efter lov om børns forsørgelse har begge forældre pligt til at forsørge deres
børn. Dette gælder også, selvom den mand, der er registreret som far til barnet,
fremlægger en DNA-test, der viser, at han ikke er barnets genetiske far.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 204, vil de omhandlede pro-
blemstillinger indgå i ministeriets overvejelser om eventuelle ændringer på fa-
derskabsområdet.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard