Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1519815_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 16.04.2015
”Ministeren bedes svare på, om følgende eksempel er i overensstemmelse
med lovgivningen: Et ægtepar hvor den ene er folkepensionist og den anden
førtidspensionist på brøkpension og med supplement efter aktivlovens § 27 a
oplever, at ældrechecken modregnes i ægtefællens tillæg til førtidspensionen,
således at førtidspensionistens supplement inddrages i 3 måneder. Af praktiske
grunde udbetales ældrechecken på én gang i stedet for at fordeles over årets 12
måneder. Når den ene ægtefælle modtager folkepension, mens den anden får
hjælp efter aktivloven, gælder der en undtagelse fra de normale regler om be-
regning for ægtefæller, idet der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der skal
have hjælp efter aktivloven, mens den anden henvises til at leve af sin (ringere)
folkepension. Kun hvis folkepensionen overstiger kontanthjælpstaksten, mod-
regnes der i den andens supplement. Da folkepensionen inklusiv ældrecheck på
årsbasis er mindre end kontanthjælpstaksten betyder den skete modregning, at
folkepensionistens ældrecheck i det konkrete tilfælde bliver inddraget til forsør-
gelse af ægtefællen. Blev ældrechecken betragtet som en ydelse, der skal dække
hele året, ville der ikke være grundlag for modregning. Såfremt det er i overens-
stemmelse med loven vil ministeren da svare på, om det var intentionen med
lovgivningen, om der er andre eksempler på at ældrechecken modregnes i ægte-
fællens/samleverens sociale ydelser, om denne modregning ville være undgået
hvis ældrechecken var blevet fordelt på 12 måneder, eller om ministeren har
tænkt sig på anden måde at undgå en sådan modregning?”
Jeg kan oplyse, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
har bedt Beskæftigelsesministeriet om et bidrag til besvarelse af spørgsmålet, da
reglerne om supplement til en førtidspensionist, der modtager brøkpension,
fremgår af aktivlovens § 27 a, som hører under Beskæftigelsesministeriets res-
sort.
SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Foreløbigt svar på spørgsmål 245: Spm. om ældrechecken, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
2
Mit endelige svar på udvalgets spørgsmål vil blive afgivet snarest efter, at mini-
steriet har modtaget bidrag fra Beskæftigelsesministeriet.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen