Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1517475_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 10. april 2015
”Ifølge en pressemeddelelse fra ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold den 2. marts 2015 fremgår det, at ”Trossamfund nu får ønsket
information om dansk lovgivning”, som det hedder. Det fremgår også, at det er
Ankestyrelsen, der skal foretage denne rådgivning. Jeg ønsker at stille følgende
spørgsmål:
-
-
Hvorvidt ligger det inden for Ankestyrelsens forretningsorden at foretage
denne rådgivningsfunktion?
Hvis ikke – skal ministeren og Ankestyrelsen ikke overholde Ankestyrel-
sens forretningsorden, da en forretningsorden er den lovhjemlede ram-
me inden for hvilken, ministerium og Ankestyrelse skal virke, og at en
bevidst overtrædelse af forretningsordenen er en forholdsvis alvorlig
sag?
Er der tilført penge til denne særlige rådgivningsfunktion, og hvis ikke,
hvilke områder inden for Ankestyrelsens normale virkeområder tages der
midler fra?
Der har tidligere været klaget over lange ventetider i forhold til svar fra
Ankestyrelsen (jf. blandt andet en artikel i Politiken den 27. august 2014,
hvor ventetiden var gennemsnitligt 9 måneder)?
Hvis ventetiden stadig er for lang, hvorfor har man så udvidet Ankesty-
relsens virkefelt med en rådgivningsfunktion for trossamfund?
Hvilken viden og kompetence har man i Ankestyrelsen til at foretage
rådgivning i forhold til trossamfund?”
-
-
-
-
Side
af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1517475_0002.png
2
Den 2. marts 2015 lancerede regeringen en digital vejviser for trossamfund. Den
digitale vejviser ligger på Ankestyrelsens hjemmeside og indeholder oplysninger
til trossamfund i Danmark om deres rettigheder og pligter. Det er formålet med
vejviseren at give alle landets trossamfund en let adgang til information om lov-
givning i Danmark, for eksempel om skatteforhold og ægteskaber.
Vejviseren er et led i implementeringen af regeringens
Strategi mod parallelle
retsopfattelser i Danmark – opgør med tvang og undertrykkelse ifm. religiøse
vielser.
Strategien består af 15 initiativer og har til formål at hjælpe især kvinder
og mindreårige, som presses til en religiøs vielse, eller som mod deres vilje fast-
holdes i en religiøs vielse.
Vejviseren er oprettet for at imødekomme behovet for en samlet indgang til
myndighederne for trossamfund med oplysninger af relevans for trossamfunde-
ne og med henvisninger til, hvor de kan søge yderligere specifik information om
et givent emne.
Idet kontaktpunktet skal fungere som en samlet indgang til myndighederne, er
det ministeriets opfattelse, at den bør forankres hos en offentlig myndighed.
Ankestyrelsen er valgt som udfører af opgaven, idet styrelsen besidder stor fag-
lig viden om områder, som er af central betydning i forhold til trossamfundenes
rettigheder og pligter. Det er således Ankestyrelsen, der i dag er ansvarlig for
afholdelse af familieretskurser for religiøse forkyndere og for implementeringen
af departementets godkendelse af trossamfund i form af udstedelse af vielses-
bemyndigelse til religiøse forkyndere. Ankestyrelsen har derfor allerede i dag
opgaver som direkte myndighed over for trossamfundene og har derigennem
tillige en erfaring med kontakten til trossamfundene og kan yde den primære
rådgivning i forhold til de forespørgsler om vielsesbemyndigelser mv., der må
forventes at udgøre en væsentlig del af henvendelserne på kontaktpunktet.
Der er indgået en kontrakt med Ankestyrelsen om, at styrelsen udfører opgaven
frem til 2016, og at der tilføres Ankestyrelsen i alt 1,7 mio. kr. hertil. Beløbet
skal blandt andet anvendes til oprettelse af hjemmeside, oversættelse, udvikling,
udgifter til rådgivning og evt. publikation af oplysningsmateriale mv. Ankestyrel-
sen har inden for denne ramme afsat 0,5 årsværk til udførelse af opgaven.
Det følger af Ankestyrelsens underordnelsesforhold til departementet, at der kan
lægges opgaver i Ankestyrelsen på ulovbestemt grundlag udover de opgaver, der
følger af lovgivningen, herunder lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsloven) og bekendtgørelse om forretningsorden for
Ankestyrelsen, som er udstedt i medfør af retssikkerhedsloven.
For så vidt angår sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen på de kommunale klage-
sager, så er sagsbehandlingstiderne faldet i 2. halvår af 2014, så de sager, der
blev afgjort i december 2014 havde en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 5,8
måneder. Det er blevet indarbejdet i Ankestyrelsens mål- og resultatplan for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
2015, at der skal opnås en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på maksimalt 5
måneder i 2015 for året som helhed. Ved udgangen af 2015 skal den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid være maksimalt 4 måneder. For 2016 skal den gen-
nemsnitlige sagsbehandlingstid være maksimalt 3,25 måneder for året som hel-
hed, og for 2017 og frem er målet en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 3
måneder.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen