SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om at bekræfte, at en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere, som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige ledsagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 20. maj 2015

”Vil ministeren bekræfte, at en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere,

som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige led-

sagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen. Der henvises til mini-

sterens tidligere svar på SOU alm. del - spm. 11 samt til artikel af 6. november

2014 fra Jyske Vestkysten (Varde): "Støtte til ledsagelse kan hjælpe ved bassin".”

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Mini-

steriet for Sundhed og Forebyggelse, som har oplyst følgende:

”En patient kan i henhold til reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse

efter sundhedsloven have en ledsager med til og fra genoptræning efter endt

sygehusbehandling, behandling på sygehus og hos praktiserende læge eller

speciallæge, hvis patienten selv har ret til befordring, og det er nødvendigt

med ledsagelse på grund af patientens alder eller helbredstilstand. Reglerne

om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven indeholder in-

gen angivelse af ledsagerens rolle i forbindelse med selve genoptræningen,

sygehusbehandlingen eller behandling hos praktiserende læge m.v. Den hjælp,

der måtte være behov for på stedet i forbindelse med genoptræning efter

sundhedsloven, er en del af genoptræningsydelsen, som behandlingsstedet er

forpligtet til at stille til rådighed i det omfang, denne hjælp ikke ydes af en evt.

ledsager.

Som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forstår spørgsmålet, vedrører det

imidlertid ikke ledsagelse til genoptræning efter endt sygehusbehandling i

Side

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 238: MFU spm. om at bekræfte, at en kommune er forpligtet til at sikre, at borgere, som har lægeordineret træning på grund af handicap, har den nødvendige ledsagelse til rådighed, så borgerne kan deltage i træningen, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

henhold til sundhedsloven, men til træning i henhold til servicelovens § 86, jf.

formuleringen ”træning på grund af handicap”. Reglerne om befordring og be-

fordringsgodtgørelse efter sundhedsloven finder ikke anvendelse i forhold til

en vurdering af, om en borger, som skal til træning i henhold til sociallovgiv-

ningen, har ret til befordring til træningsstedet. Det samme gør sig gældende i

forhold til en vurdering af, om borgeren har ret til bistand (ledsagelse og per-

sonlig hjælp) i forbindelse med selve gennemførelsen af træningen.”

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold kan herefter op-

lyse, at tilbud på handicapområdet skal gives efter en konkret og individuel vur-

dering af den enkelte borgers behov med afsæt i servicelovens bestemmelser.

Tildeling af træning efter serviceloven forudsætter ikke en lægefaglig vurdering

af behovet for træning. Det er kommunernes opgave at sikre, at borgere med

handicap får tilbudt den nødvendige hjælp og støtte.

I forhold til ledsagelse til aktiviteter helt generelt kan det dernæst oplyses, at

ledsageordningen i servicelovens § 97 skal anvendes til ledsagelse til aktiviteter,

som er selvvalgte i den forstand, som kræves efter denne bestemmelse.

Desuden supplerer ledsageordningen servicelovens øvrige ydelser som f.eks.

personlig og praktisk hjælp, men den erstatter dem ikke. Det er derfor også mi-

nisteriets opfattelse, at en kommune ikke kan vælge at lade en borger bruge sin

ledsageordning på aktiviteter, som kommunen har pligt til at yde til borgeren

efter andre bestemmelser i serviceloven på baggrund af en konkret og individuel

vurdering af den pågældendes behov for støtte. Ledsageordningen skal således

anvendes til aktiviteter, der er selvvalgte i lovens forstand.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til servicelovens § 86, stk. 1, tilbyde genop-

træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der

ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Kommunalbestyrelsen

skal i henhold til servicelovens § 86, stk. 2, tilbyde hjælp til at vedligeholde fysi-

ske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Kommu-

nalbestyrelsen skal tilrettelægge tilbuddene således, at den enkelte borger – på

baggrund af dennes konkrete og individuelle hjælpebehov - har en reel mulighed

for at benytte sig af tilbuddet. Det må således indgå i vurderingen, om borgeren

for at kunne gøre brug af tilbuddet om træning fx skal have hjælp til at klæde

om til træning eller til at komme til og fra tilbuddets lokation. Det er op til kom-

munalbestyrelsen nærmere at tilrettelægge hjælpen indenfor servicelovens ram-

mer på en sådan måde, at borgerens behov tilgodeses.

Manu Sareen

/ Hanne Stig Andersen