Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1514809_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 30. marts 2015
”Ministeren bedes kommentarer henvendelse af 5. marts 2015 fra Handicap-
Barn.dk, jf. SOU alm. del - bilag 156, også i forhold til den del, der omhandler
børnesamtaler, herunder om det er i overensstemmelse med intentionerne i
serviceloven, at børn over 15 år med specielle behov skal afholde børnesamtaler
uden deltagelse fra deres værge?”
I forhold til den del af henvendelsen fra Handicap-Barn.dk, der vedrører foræl-
dremyndighedsindehaverens adgang til barnets e- journal, har jeg modtaget
følgende bidrag fra ministeren for sundhed og forebyggelse:
”Henvendelsen handler om forældremyndighedsindehaverens mulighed for at se
deres børns oplysninger i den elektroniske patientjournal på sundhed.dk.
Jeg kan bekræfte, at dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt.
Årsagen er de gældende regler i sundhedslovens kapitel 8, der regulerer patien-
ters aktindsigt (egenacces) i patientjournaler.
Ifølge sundhedslovens § 37, stk. 1, har patienter ret til aktindsigt i patientjourna-
ler og til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der
behandles i journalen, formålet hermed, modtagere af oplysningerne og tilgæn-
gelig information om, hvorfra oplysningerne stammer.
Side
af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Forældremyndighedsindehaveren har efter sundhedslovens § 14 ret til aktindsigt
i barnets patientjournal for at varetage barnets interesser. Denne ret kan efter §
37, stk. 2, begrænses, i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i
at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende
hensyn til barnet.
Reglerne forudsætter således, at der foretages en afvejning af forældremyndig-
hedsindehaveren interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne overfor
hensynet til barnets interesse i fortrolighed, herunder også en afvejning af, hvil-
ke oplysninger, der konkret skal gives indsigt i eller undlades.
Denne afvejning foretages i dag på sygehusene og hos de praktiserende læger af
sundhedspersoner.
Det er imidlertid ikke på nuværende tidspunkt teknisk muligt automatisk at fore-
tage denne afvejning og screening af oplysninger ved elektronisk opslag i jour-
nalen.
På nuværende tidspunkt må forældre således rette henvendelse til lægen og via
de almindelige regler om aktindsigt få udleveret de nødvendige oplysninger.
Det er en problemstilling, jeg som sundhedsminister har fokus på, for det er min
opfattelse, at der naturligvis både skal tages hensyn til barnets interesse i fortro-
lighed, men også til at forældrene på en nem og tilgængelig måde kan få de
nødvendige oplysninger til at varetage barnets interesse.
Regeringen har derfor også i sundhedsstrategien ”Jo før, jo bedre” taget initiativ
til, at der laves en teknisk løsning, så det fremover bliver muligt for forældre at
få adgang til børnenes sundhedsoplysninger fra sygehusene på
www.sundhed.dk, og som samtidigt sikrer en screening af visse fortrolige oplys-
ninger, som vurderes ikke at skulle gives til forældrene. ”
Det beskrives også i henvendelsen, at kommunerne administrer reglerne om
børnesamtaler sådan, at unge der er fyldt 15 år, selv skal gennemføre børnesam-
talen, uden at forældremyndighedsindehaveren må deltage, uanset at den unge
på grund af sin funktionsnedsættelse, kan have behov for bistand.
Alle børn har ret til at blive hørt, når der skal træffes vigtige beslutninger af be-
tydning for deres fremtidige liv, og det er naturligvis vigtigt, at børn bliver ind-
draget i deres egen sag.
Derfor forpligtiger serviceloven også kommunerne til at inddrage børn i behand-
lingen af deres egen sag. Når der gives støtte efter serviceloven, skal barnets
eller den unges synspunkter altid inddrages med passende vægt i overensstem-
melse med alder og modenhed jf. servicelovens § 46, stk. 3. Dette gælder alle
børn og unge, der får hjælp efter serviceloven, og dermed også børn og unge,
der har en funktionsnedsættelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Desuden gælder, at kommunen skal afholde en samtale med barnet eller den
unge (børnesamtalen), inden der træffes visse afgørelser, for eksempel inden der
træffes afgørelser om foranstaltninger, samvær mv. Samtalen kan undlades, hvis
barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler
imod samtalens gennemførelse.
Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaveren kan være til stede under
børnesamtalen. Samtalen kan alene finde sted uden forældremyndighedsindeha-
verens samtykke og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller
den unges bedste taler for det. Afholdelse af en børnesamtale uden forældre-
myndighedsindehaverens deltagelse kan for eksempel være relevant i sager,
hvor det vurderes, at forældremyndighedsindehaverens deltagelse kan udgøre en
barriere for, at barnet eller den unge får mulighed for at udtrykke sine synspunk-
ter.
I forhold til børn og unge med væsentlige fysiske eller psykiske funktionsned-
sættelser skal kommunen i forbindelse med børnesamtalen også være opmærk-
som på, at det kan være nødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særlige
fremgangsmåder på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.
Kommunerne skal være særligt opmærksomme på dette, når det vurderes, at det
er nødvendigt at gennemføre en børnesamtale uden deltagelse af forældremyn-
dighedsindehaveren.
Endelig kan det være relevant at nævne, at et barn eller en ung som udgangs-
punkt har ret til at have en bisidder med under sagens behandling, herunder
også ved afholdelse af børnesamtalen. Kommunen har pligt til at oplyse barnet
eller den unge om retten til en bisidder, som f.eks. kan være en person i barnets
netværk, som barnet føler sig tryg ved, og er fortrolig ved. Bisidderen kan virke
tryghedsskabende for barnet eller den unge og kan fungere som barnets eller
den unges garant for, at dennes meninger og interesser bliver tilkendegivet og
belyst fyldestgørende under sagsbehandlingen.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen