Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1422476_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 19. november 2014
Under henvisning til svar på spørgsmål nr. 452 (folketingsåret 2013-14, SOU
alm. del) bedes ministeren oplyse lovligheden af, at der kommunalt oprettes
såkaldte transitrum, hvor udenlandske hjemløse tilbydes overnatning og oplys-
ning, samt vejledning og hjælp til hjemrejse, og hvor dette tilbydes personer,
som har lovligt ophold på baggrund af EU-retten, og ministeren bedes eksplicit
redegøre for hjemlen til dette.
Det er en betingelse for at benytte et tilbud efter serviceloven, at man har lovligt
ophold her i landet, jf. servicelovens § 2. For at opnå støtte efter serviceloven,
skal der ud over det lovlige ophold her i landet, ifølge lovens sigte og formål,
også være et særligt behov, der følger af nedsat psykisk eller psykisk funktions-
evne eller skyldes særlige sociale problemer.
Borgere, som opholder sig her i landet lovligt på baggrund af EU-retten, kan der-
for benytte sig af tilbud efter serviceloven, hvis de hører til målgruppen for til-
buddet.
Det gælder generelt, jf. servicelovens § 10, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for, at enhver, der har ret til hjælp jf. servicelovens § 2, har mulighed for at få
gratis rådgivning, og at formålet med denne rådgivning blandt andet er at fore-
bygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder.
Derudover gælder det, jf. servicelovens § 12, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funk-
tionsevne eller med særlige sociale problemer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 110 (forsorgshjem og herberger)
er personer, der har særlige sociale problemer som fx misbrug eller psykiske
lidelser, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov
for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, kan få hjælp efter lov om aktiv soci-
alpolitik, jf. lovens § 3. Til personer, der har ret til ophold her i landet i medfør
af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og om
personer, der har ret til ophold i op til tre måneder uden administrative betingel-
ser, kan der dog alene gives hjælp i forbindelse med hjemrejse, jf. § 12 a, i lov
om aktiv socialpolitik.
I sådanne tilfælde er det kommunen, der efter en konkret vurdering træffer afgø-
relse om, hvorvidt der kan ydes hjælp til hjemrejsen med hjemmel i § 81 i lov
om aktiv socialpolitik.
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard