Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1514176_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 27.03.2015
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 21. februar 2015 fra Carina
Olsen, jf. SOU alm. del - bilag 151, og herunder redegøre for reglerne i forbin-
delse med kommunernes udøvelse af det kommunale skøn på det sociale områ-
de, endvidere hvilke retningslinjer der er for udøvelse af skønnet, og om kom-
munen har fri ret til at udøve skønnet uden at inddrage borgernes syn på afgø-
relsen. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke muligheder en borger
har for at klage over skønsmæssige afgørelser.”
Den konkrete henvendelse drejer sig om skønsmæssige afgørelser generelt på
det sociale område og om borgerens mulighed for at klage over sådanne afgø-
relser.
Når en myndighed træffer afgørelse på det sociale område, skal det ske med
hjemmel i lovgivningen. Den konkrete lovgivning kan indebære, at myndigheden
skal udøve et skøn, når den træffer afgørelse i en sag
De bestemmelser, der giver en myndighed mulighed for at foretage et skøn,
betyder ikke, at myndigheden kan foretage et »frit skøn«, når den træffer afgø-
relse. Myndighedens skøn er et skøn, der er undergivet en række retlige be-
grænsninger. Når der i loven er angivet en vis ramme for en bestemmelses an-
vendelse, er der også dermed angivet en vis binding i administrationen af be-
stemmelsen med hensyn til, hvilke momenter der skal inddrages i vurderingen.
Hvor langt denne binding rækker, afgøres ved en fortolkning af de enkelte lov-
bestemmelser.
Side
af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Om borgerens inddragelse i sager på det sociale område gælder efter retssikker-
hedslovens § 4, at borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlin-
gen af sin sag, og at kommunen skal tilrettelægge behandlingen af sagerne på
en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed.
Herudover gælder forvaltningslovens regler om blandt andet partshøring og be-
grundelse.
Afgørelser efter den sociale lovgivning kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, når det fremgår af lovgivningen. Det
gælder blandt andet for langt de fleste afgørelser efter lov om social service uaf-
hængigt af om der er tale om skønsmæssige afgørelser.
De er fastsat i retssikkerhedslovens § 69, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige
spørgsmål.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 169 2001-2002 2. samling), at
klageinstansens bedømmelsesgrundlag er gældende ret, og at prøvelsens om-
fang derved er styret af samme retlige principper, som gælder for domstolene.
Disse principper er beskrevet i blandt andet besvarelsen af spørgsmål 2 til det
nævnte lovforslag. Det fremgår heraf, at den retlige efterprøvelse omfatter bl.a.
følgende:
Almene juridiske spørgsmål.
Fortolkning.
Overensstemmelse med forvaltningsretlige principper.
Sagsbehandlingen.
De faktiske omstændigheder.
Hvis en bestemmelse indeholder muligheden for at foretage et skøn, skal klage-
instansen herudover efterprøve:
om der er blevet foretaget et individuelt skøn, hvor det er forudsat i loven,
at der skal foretages et skøn (myndigheden har ikke »sat skøn under re-
gel«),
om de kriterier, der er blevet anvendt, er lovlige,
om der er taget uvedkommende hensyn,
hvilke kriterier, der skal indgå i den konkrete vurdering,
om alle relevante kriterier er inddraget,
om prioriteringen mellem de valgte kriterier er i overensstemmelse med
almindelige retsprincipper, fx lighedsgrundsætningen,
om afvejningen er i overensstemmelse med prioriteringsregler, der eventu-
elt måtte være forudsat i den sociale lovgivning.
Ankestyrelsen kan således på baggrund af en klage over en skønsmæssig afgø-
relse tage stilling til, om afgørelsen er truffet i overensstemmelse med gældende
ret, og herunder om afgørelsen ligger inden for rammerne af de relevante be-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
stemmelser i den sociale lovgivning, og om skønnet er foretaget lovligt. Ankesty-
relsen kan som udgangspunkt ikke tilsidesætte et lovligt udøvet skøn.
Manu Sareen
/ Anita Hørby