Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1513336_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 26.03.2015
”Vil ministeren kommentere fortroligt SOU alm. del-bilag 147, og herunder
kommentere, om det der er foregået er i børnenes tarv?”
I sager om hjemgivelser af anbragte børn er det afgørende, at der efter de givne
omstændigheder tages bedst muligt hensyn til de børn, så processen omkring
hjemgivelse, sker ud fra et hensyn til barnets bedste.
Som minister for børn-, ligestilling-, integration- og sociale forhold har jeg ikke
kompetence til at træffe afgørelse eller pålægge andre myndigheder at træffe
afgørelse i konkrete sager. Jeg har dog i forhold til den konkrete sag noteret
mig, at det fremgår af bilaget, at Ankestyrelsen er blevet underrettet om den
konkrete sag og er i gang med sin sagsbehandling heraf.
I forhold til reglerne for hjemgivelse af børn og unge anbragt uden for hjemmet
kan jeg oplyse, at en kommune, der vurderer, at formålet med en anbringelse
uden for hjemmet er opnået, skal træffe afgørelse om, at anbringelsen skal op-
høre. Kommunen skal, inden der træffes en sådan afgørelse, indhente en udta-
lelse fra det aktuelle anbringelsessted, der kan belyse sagen.
Kommunen skal desuden træffe afgørelse om hjemgivelsen og om hjemgivelses-
periodens længde. Formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er blandt
andet at sikre en hjemgivelse for barnet, der er så skånsom som muligt, så bar-
net kan nå at forberede sig på at skulle flytte, skifte primære omsorgspersoner,
måske skifte skole osv.
Side
af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Længden af hjemgivelsesperioden kan højest vare 6 måneder og skal fastsættes
under hensyn til: 1) muligheden for at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse
for barnet, 2) forberedelse af eventuel støtte til barnet eller forældrene efter
hjemgivelsen 3) og at kommunen har mulighed for at foretage en vurdering af,
om der er grundlag for at træffe afgørelse om anbringelse i situationer, hvor
forældrene har tilbagekaldt et samtykke til en frivillig anbringelse.
I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skal være en
hjemgivelsesperiode. Særlige tilfælde kan for eksempel være, hvis plejeforældre-
ne flytter pludseligt eller siger op samtidig med, at barnet eller den unge af an-
dre årsager skal hjemgives. Et andet eksempel på manglende hjemgivelsesperio-
de kan være, hvis hjemgivelsen sker lige op til skolestart, hvor det vurderes at
være til barnet eller den unges bedste at komme hjem hurtigt og starte i ny sko-
le samtidig med, at de øvrige børn starter i skole.
Plejeforældre er rent juridisk ikke parter i sager om deres plejebarns anbringel-
se, og er derfor ikke klageberettigede i sagen. Dog kan enhver, der oplever, at
en kommune ikke iværksætter en tilstrækkelig indsats over for et udsat barn
eller ung, underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har mulighed for af egen drift
at gå ind i sager om udsatte børn og unge.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen