Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1510606_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 20. marts 2015
”Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse af 18. februar
2015, jf. SOU alm. del - bilag 138.”
Jeg skal indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke som minister har mulig-
hed for at træffe afgørelse i konkrete sager. Jeg vil også gøre opmærksom på, at
jeg ikke har kendskab til de konkrete omstændigheder eller kommunens overve-
jelser i den konkrete sag.
Henvendelsen beskriver en meget trist sag, hvor der, ud fra de fremsendte op-
lysninger, ser ud til at have været et meget ulykkeligt forløb omkring ændringen
af barnets anbringelsessted. Henvendelsen kan give anledning til bekymring for
barnets trivsel og udvikling.
Ministeriet har på den baggrund oversendt henvendelsen til Ankestyrelsen med
henblik på, at Ankestyrelsen kan vurdere, om der er grundlag for at tage sagen
op af egen drift efter servicelovens § 65.
Såfremt Ankestyrelsen tager en sag op af egen drift, kan styrelsen pålægge
kommunerne at tage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller træffe de fornødne
afgørelser. Ankestyrelsen kan desuden træffe foreløbige afgørelser om foran-
staltninger efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge og selv
træffe afgørelse bl.a. om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.
Jeg kan også oplyse, at ministeriet samtidig har fremsendt henvendelsen til det
socialtilsyn, som har ansvaret for godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med
Side
af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
anbringelsesstedet. Ministeriet har samtidigt orienteret den kommune, som har
ansvaret for at sikre den nødvendige hjælp og støtte til barnet og herunder for at
træffe afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted i overensstemmelse
med barnets behov.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen