SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2014

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2014-0030-2481

1295700

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1493 (Alm. del), som Folke-

tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. september 2014.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1493 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvilke lande i den europæiske

union, i de nordiske lande samt i USA og Canada, der har ung-

domsdomstole til behandling af lovovertrædelser begået af un-

ge under 18 år.”

Svar:

For så vidt angår de øvrige medlemslande i EU, herunder Sverige og

Finland, kan Justitsministeriet henvise til ministeriets besvarelser af 11.

juni 2014 af spørgsmål nr. 116-117 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg,

hvori der både oplyses om de enkelte landes kriminelle lavalder og anven-

delse af ungdomsdomstole.

Til brug for besvarelsen vedrørende de øvrige nordiske lande har Ju-

stitsministeriet indhentet udtalelser fra de relevante myndigheder i Norge

og Island.

Det islandske Indenrigsministerium har oplyst, at den kriminelle lavalder i

Island er 15 år, og at der ikke anvendes ungdomsdomstole i Island.

Det norske Justis- og Beredskapsdepartement har oplyst, at den kriminelle

lavalder i Norge er 15 år, og at der ikke anvendes ungdomsdomstole i

Norge. I forlængelse heraf har Justis- og Beredskapsdepartementet oplyst,

at man i Norge netop har indført ”Ungdomsstraff” og ”Ungdomsoppføl-

ging”. Om de pågældende sanktioner har Justis-

og Beredskapsdeparte-

mentet oplyst følgende:

“The

Juvenile Sentence (Ungdomsstraff) and the Juvenile

Sanction (ungdomsoppfølging): Two new criminal sanctions

for young offenders between 15 and 18 years of age, the Ju-

venile Sentence and the Juvenile Sanction, entered into force

1 July 2014.

The sanctions require the consent and participation of the mi-

nor. The implementation will be the responsibility of the me-

diation boards. The young offender must work actively to

turn his or her life around and stop committing offences. The

sanctions also require the involvement of the offender’s pri-

vate network, the various elements of the justice system and

other public bodies (/authorities), all of whom contribute to

an individually adapted follow-up. Together, the involved

parties and the youth conference coordinator will prepare a

plan of action for the young offender. The plan of action will

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

help to prevent reoffending and may include different kinds

of crime prevention measures (drug/alcohol programme,

treatment, anger management), which will involve restric-

tions on and control of the young offender (drug control, cur-

few period) and measures that give the young offender a

structured daily life and promote integration in society (at-

tending school, work).

The Juvenile Sentence is intended for young offenders who

have committed serious or repeated offences, and the plan of

action will last for at least 6 months and up to two, or some-

times three years. The Juvenile Sanction is intended for less

serious crime and the plan of action can only last for up to

one year.”

For så vidt angår Canada og USA kan Justitsministeriet henvise til mini-

steriets besvarelse af 11. juni 2014 af spørgsmål nr. 118 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg, hvori der både oplyses om anvendelse af ung-

domsdomstole og

–

for Canadas vedkommende

–

den kriminelle lavalder.

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet om den kriminelle lavalder i USA

har Justitsministeriet via Udenrigsministeriet indhentet en udtalelse fra den

danske ambassade i Washington, D.C., der har oplyst følgende:

”Som

ambassaden ved tidligere lejligheder har indberettet er

strafferet i USA alt overvejende et delstatsligt anliggende. Det-

te gælder også i forhold til fastsættelsen af en kriminel lavalder

for børn. Femten delstater har fastsat en kriminel lavalder, der

varierer fra 6-12 år. Delstater, der ikke ved lov har fastsat en

kriminel lavalder, vil ved bedømmelsen af spørgsmålet falde

tilbage på de såkaldte

common law

regler, hvorefter den krimi-

nelle lavalder er fastsat til barnets 7. år. I aldersspændet mel-

lem 7-14 år gælder der en formodning for, at barnet kan og bør

holdes ansvarlig for sine kriminelle handlinger; efter det fyldte

14. år bliver børn efter

common law

behandlet på lige vilkår

med voksne. I de sjældne tilfælde, hvor et barn måtte have

gjort sig skyldig i en overtrædelse af den føderale strafferet, er

den kriminelle lavalder fastsat til 11 år.”