SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. juni 2014

Strafferetskontoret

Rasmus Nexø Jensen

2013-0030-1756

956235

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 118 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 1. november 2013.

Karen Hækkerup

Freja Sine Thorsboe

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 118 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvordan ungdomsdomstole

fungerer i Canada og i USA.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:

”Til brug for Justitsministeriets besvarelse af Retsudvalgets

spørgsmål 118 (alm. del) fremsendes hermed oplysninger om

ungdomsdomstole i USA og Canada, udarbejdet på baggrund

af høringer af Udenrigsministeriets ambassader i disse lande.

Canada

I Canada behandles straffesager mod børn fra 12 til 17 år ved

særlige ungdomsdomstole. Kriminalitet begået af børn under

12 år betragtes som et spørgsmål for de sociale myndigheder,

mens kriminalitet begået af personer på 18 år eller derover be-

handles af det almindelige retssystem.

I det canadiske retssystem har provinser og territorier ansvaret

for at opstille domstole, herunder de særlige ungdomsdomsto-

le. Ofte vil det være almindelige domstole, der i straffesager

mod børn mellem 12 og 17 er tildelt den særlige rolle som

ungdomsdomstol. De behandler sagerne efter det særlige regel-

sæt i ’The Youth Criminal Justice Act’, der er en lov om be-

handling af ungdomskriminalitet. I udgangspunktet pådømmes

kriminalitet begået af børn mellem 12 og 17 år efter den al-

mindelige straffelov, men ’The Youth Criminal Justice Act’

foreskriver særlige hensyn, der skal tages (fx til den anklage-

des manglende modenhed), maksimale strafferammer og mu-

lighed for anvendelse af andre redskaber end (fængsels)straf

som sanktion

–

fx reparation af forvoldt skade.

Provinsernes og territoriernes højesteretter er appelinstanser

for ungdomsdomstolene, ligesom der under nærmere angivne

betingelser kan appelleres til den føderale højesteret, der er

sidste instans.

USA

Som republik bestående af et føderalt regeringsled, 50 delstater

og regeringshovedstaden Washington, DC anses efterforskning

og retsforfølgelse af påstået kriminalitet som udgangspunkt for

et delstatsligt anliggende. Det samme gælder opbevaringen,

både før, under og efter en evt. domstolsbehandling af såvel

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

mindreårige som voksne lovovertrædere. I et begrænset antal

tilfælde anses den føderale statsmagts interesse i at kunne fore-

tage strafforfølgningen dog at være af en sådan vægt, at det

normale princip om delstaternes forrang fraviges, jf. nedenfor.

Føderal domstolsbehandling af unge kriminelle

Som nævnt er det yderst sjældent, at de føderale domstole be-

handler sager, der vedrører unge kriminelle, dvs. personer un-

der myndighedsalderen. Af samme grund findes der ikke på

føderalt niveau særlige ungdomsdomstole. Strafforfølgelsen af

unge kriminelle sker således ved de almindelige føderale dom-

stole, dog uden deltagelse af nævninger, som den tiltalte ifølge

forfatningen ellers normalt har krav på, jf. forfatningens

6th

Amendment.

Strafforfølgningen af mindreårige ved de føderale domstole

sker i henhold til reglerne i

the Federal Juvenile Delinquency

Act

(18 U.S.C. § 5031). Formålet med denne lov er, så vidt

muligt at sikre, at mindreårige ikke underkastes de samme reg-

ler som voksne kriminelle. Det fremgår af loven, at unge kri-

minelle alene kan retsforfølges efter de almindelige regler i det

føderale domstolssystem, hvis den offentlige anklager overfor

domstolen bekræfter, at der er tale om en sag af betydelig føde-

ral interesse og den delstat, hvor den påståede forbrydelse er

blevet begået enten ikke kan eller vil påtage sig sagen; eller der

er tale om farlig voldskriminalitet, narkokriminalitet eller over-

trædelse af våbenlovgivning.

Størstedelen af de unge kriminelle, hvis sager behandles ved de

føderale domstole, falder inden for to grupper. Den første

gruppe består af unge

Native Americans.

Forklaringen her er,

at mange indianer reservater enten ikke har ressourcerne til at

retsforfølge påstået kriminalitet, eller ikke ønsker at gøre det. I

andre tilfælde skyldes det, at føderal lovgivning har forrang for

stammernes egne regler i forfølgelsen af visse typer af krimi-

nalitet, jf. ovenfor. Den anden gruppe består af unge bande-

medlemmer, der ofte er dem, der begår farlig voldskriminalitet,

narkokriminalitet og/eller overtræder våbenlovgivningen. I

særligt grove tilfælde indeholder reglerne mulighed for, at per-

soner helt ned til 13-års alderen kan blive stillet for domstolen

efter de samme regler, som der gælder for voksne (adjudicated

as an adult).

Delstatslig domstolsbehandling af unge kriminelle

Langt den overvejende del af straffesager mod unge kriminelle

foregår ved domstolene i de enkelte delstater og følger de på-

gældende delstaters egne regler. Af samme grund er det ikke

muligt her at give en udtømmende beskrivelse af disse regler.

Følgende generelle tendenser kan dog fremhæves:

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren



De fleste delstater har ungdomsdomstole (juvenile

courts),

der behandler straffesager mod ”unge” perso-

ner.

Spørgsmålet om, hvornår en person er ”ung” fast-

lægges i delstatens egen lovgivning. I de fleste stater

drages grænsen ved det fyldte 18. år, men der er ek-

sempler på stater, hvor man skal være under 17 (og i

nogle få tilfælde 16) for i strafferetlig henseende at bli-

ve anset for at være ung. I alle delstater findes dog så-

kaldte ”transfer

laws,”

der betyder, at strafforfølgelsen

af en person, uanset den pågældendes alder, enten kan

eller skal foregå ved de almindelige domstole.

Indholdet af de ovenfor nævnte ”transfer

laws”

varierer

meget fra delstat til delstat, men grundlæggende findes

der tre forskellige kategorier:

Love der giver ungdomsdomstolene selv mulig-

hed for efter en konkret vurdering at henvise

sagen til behandling ved de almindelige dom-

stole. Disse sager anlægges altid først ved den

pågældende ungdomsdomstol, hvorefter dom-

meren i forbindelse med et indledende retsmøde

træffer beslutning om evt. at ”skubbe” sagen vi-

dere. Selvom lovgivningen i nogle delstater fo-

reskriver visse minimumskrav (fx hensynet til

den pågældendes alder, hvor alvorligt det påstå-

ede kriminelle forhold er, om der er tale om en

person, der tidligere har begået kriminalitet

mv.), der skal være opfyldt for, at en domstole

kan sende en sag videre, har domstolene nor-

malt stort råderum til at træffe den afgørelse,

som de selv måtte finde mest hensigtsmæssig.

Love der giver anklageren valgfrihed i forhold

til, om en konkret sag anlægges ved en ung-

domsdomstol eller de almindelige domstole. I

disse tilfælde er det anklagerens suveræne (og

helt ubundne) afgørelse (prosecutorial

discre-

tion),

og domstolen har ikke noget at skulle ha-

ve sagt.

Love der giver én type af domstol eksklusiv

kompetence til at behandle bestemte sager. I

mange delstater er det eksempelvis ved lov fast-

lagt, at sager om manddrab og alvorlig volds-

kriminalitet, uanset den anklagedes alder,

skal

behandles ved de almindelige domstole.



Hertil kommer i en række delstater love, der foreskri-

ver, at sager mod unge personer, der tidligere har været

SOU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 212: Spm. om, hvordan den kriminelle lavalder er defineret i de europæiske lande og USA, til justitsministeren

anklaget for kriminelle forhold,

skal

behandles ved de

almindelige domstole (”once

adult/always adult”).

Nogle delstater har også såkaldte ”reverse

waiver

laws,”

der giver en ung person mulighed

for at anmode

om, at en sag, der er blevet anlagt ved de almindelige

domstole, bliver overført til en ungdomsdomstol.”