Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1509560_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 19. marts 2015
”Er kommunens undladelse af at præsentere betalingskravet i § 8-
forhandlingerne, jf. betalingsbekendtgørelsen nr. 712 af 19. juni 2013, og und-
ladelse af at rejse betalingskravet forud for anbringelsen efter ministerens vur-
dering en ikke verbaliseret begunstigende forvaltningsakt – nemlig en beslutning
om, at fritagelsesgrundlaget er til stede, og at betalingskrav derfor undlades?”
Det følger af § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for op-
hold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og
udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (betalingsbekendtgø-
relsen), at forældrene har pligt til at underrette kommunen om enhver ændring
af deres økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre æn-
dret betaling. I bekendtgørelsens § 4 er fastsat, hvornår ændringer i forældrenes
økonomiske forhold kan medføre en ændret opkrævning af egenbetaling.
Det følger således, at ændringer i forældrenes økonomiske eller personlige for-
hold kan medføre, at kommunen skal træffes en ny afgørelse om opkrævning af
egenbetaling.
I tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i forældrenes forhold, gælder generelt,
at hvis kommunalbestyrelsen har fastsat et politisk besluttet serviceniveau, og
serviceniveauet senere ændres, så kan kommunalbestyrelsen ikke alene med
henvisning til det ændrede serviceniveau træffe afgørelse om anden hjælp eller
hjælp i ændret omfang i forhold til den enkelte borger.
Kommunalbestyrelsen kan godt træffe afgørelse om støtte i øget eller nedsat
omfang med henvisning til et ændret serviceniveau, men det kræver altid en ny,
konkret og individuel afgørelse i forhold til den enkelte borger for at sikre, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
støtten fortsat opfylder borgerens behov, lige som det skal ske inden for ram-
merne af lovgivningen og retspraksis.
Afgørelsen skal endvidere være i overensstemmelse med principperne for, hvor-
når man kan tilbagekalde begunstigende forvaltningsakter. Det betyder, at der
skal foretages en afvejning af, på den ene side hensynet til modtagerens beretti-
gede forventninger om, at den hidtidige afgørelse opretholdes, og på den anden
side de modstående interesser i at sætte en ny afgørelse i stedet, hvor hensynet
til borgerens forventninger som udgangspunkt indgår med betydelig vægt.
I den forbindelse gælder efter proportionalitetsprincippet, at jo mere indgriben-
de og upåregnelig ændringen er for borgeren, jo mere tungtvejende må begrun-
delsen for ændringen være. Adgangen til at tilbagekalde en afgørelse, der vedrø-
rer en løbende ydelse, er imidlertid videre end normalt, når tilbagekaldelsen kun
har virkning for fremtiden. Det må dog i almindelighed kræves, at tilbagekaldel-
sen sker med et rimeligt varsel. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkel-
te tilfælde, hvad der må anses for et rimeligt varsel.
Jeg kan ikke afgøre, hvorvidt konkrete afgørelser er truffet i henhold til gælden-
de ret, men jeg er informeret om, at Ankestyrelsen i øjeblikket er ved at behand-
le en række klager over afgørelser om egenbetaling. Ankestyrelsen kan i den
forbindelse efterprøve lovligheden af disse afgørelser.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen