Folketingets Socialudvalg
Dato: 19. marts 2015
”Er det ministerens vurdering, at kommunen længere tid efter anbringelsen og
uden at have foretaget den i § 8 i betalingsbekendtgørelsen (nr. 712 af 19. juni
2013) foreskrevne gennemgang af reglerne – og uden at have opkrævet
betaling - kan præsentere forældrene for et betalingskrav?”
Det følger af § 1, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling
for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnop-
hold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (betalingsbe-
kendtgørelsen), at forældrene som hovedregel har pligt til at bidrage til udgifter-
ne ved opholdet ud fra størrelsen af deres indkomst, med mindre indkomsten
ligger under et årligt fastsat beløb.
I betalingsbekendtgørelsen fremgår det endvidere, at kommunen herudover helt
eller delvist kan fritage forældrene for egenbetaling af en række forskellige årsa-
ger, jf. betalingsbekendtgørelsens § 7.
Kommunen skal i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for
hjemmet træffe afgørelse om forældrenes betaling for opholdet i anbringelses-
stedet. Det følger af betalingsbekendtgørelsens § 8, at kommunen i forbindelse
med opkrævning af betaling blandt andet skal oplyse om reglerne for opkræv-
ning af betaling.
Det er Ankestyrelsen, der som administrativ rekursinstans, har kompetencen til
at vurdere, hvorvidt en eventuel tilsidesættelse af lovfastsatte sagsbehandlings-
skridt i de konkrete sager har betydning for afgørelsernes gyldighed. Jeg er in-
formeret om, at Ankestyrelsen i øjeblikket er ved at behandle en række klager