Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1502039_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 27. februar 2015
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor kunstig befrugtning på en udenlandsk
klinik, hvis den opfylder danske standarder, ikke kan ligestilles med kunstig
befrugtning på en dansk klinik eller med tilstedeværelse af sundhedspersonale, i
relation til fastlæggelse af forældremyndighed over barnet allerede før fødsel,
når der er tale om to mødre. Ministeren bedes redegøre for praksis, samt om
ministeren finder dette hensigtsmæssigt.”
Indledningsvis skal jeg bemærke, at jeg har forstået spørgsmålet sådan, at der
spørges til muligheden for, at morens partner af samme køn bliver retlig foræl-
der til barnet fra fødslen og får del i forældremyndigheden over barnet.
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 188 (alm. del)
følger det af adoptionslovens § 8, at et samtykke til adoption ikke kan modtages
før 3 måneder efter barnets fødsel, medmindre der foreligger ganske særlige
forhold.
Spørgsmålet om medmoderskab er reguleret i børneloven. Den 1. december
2013 blev børneloven således ændret, jf. lov nr. 652 af 12. juni 2013. Ved æn-
dringen, blev der indsat et nyt kapitel (1 a) i børneloven, der vedrører registre-
ring af medmoderskab i forbindelse med fødslen, og der blev foretaget ændrin-
ger i børnelovens øvrige bestemmelser, sådan at der blev gennemført en ligestil-
ling mellem mænd og kvinder i forhold til faderskab og medmoderskab, når
barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, der er udført af en sundhedsper-
son eller under dennes ansvar. Ændringen gælder, uanset om der er anvendt
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
kendt eller anonym sæddonor, og uanset om behandlingen er foretaget i offent-
lig eller privat regi – hjemme eller på klinik.
Det en betingelse i børneloven, at medmoren allerede ved behandlingen med
assisteret reproduktion har samtykket til behandlingen og samtidig påtaget sig
forældreskabet til barnet. Herved tillægges det afgørende vægt, at kvinden er
tiltænkt en rolle som barnets sociale forælder. Da det i børneloven er en grund-
læggende forudsætning, at et barn så vidt muligt skal have to forældre, er det en
naturlig udvikling og i overensstemmelse med lovens formål at lade den sociale
medmor opnå samme retlige status som en far, således at barnet sikres to retli-
ge forældre.
Børnelovens anvendelsesområde er afgrænset til situationer, hvor den assistere-
de reproduktion er foregået i overensstemmelse med reglerne i lov om assisteret
reproduktion, dvs. at en sundhedsperson har medvirket ved behandlingen. Her-
ved sikres det, at parterne på forhånd vejledes om og kender deres retsstilling
og kan indrette sig i tillid hertil. Derudover er det ikke muligt, at opstille en rets-
teknisk brugbar sondring mellem et seksuelt forhold og en hjemmeinsemination.
Det vil derfor være vanskeligt at få afklaret, om der reelt findes en mand, der bør
have mulighed for at få prøvet, om han er barnets far, og det vil være vanskeligt
at sikre, at en sådan mand fuldt ud er klar over sin retsstilling.
På denne baggrund er det min opfattelse, at det er både naturligt og hensigts-
mæssigt, at vores lovgivning afgrænses i forhold til anden dansk lovgivning.
Herved varetages retssikkerheden bedst muligt for de involverede parter.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard