Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1502037_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 27. februar 2015
”Vil ministeren – i forlængelse af SOU alm. del spørgsmål 135 – oplyse, om for-
muleringen i principafgørelse 111-11, ”Således at det fastlægges, om NN har
sandsynliggjorte merudgifter til befordring mellem hjem og arbejde, herunder at
der tages hensyn til de merudgifter, der måtte følge af, at kørsel i hendes kasse-
bil er dyrere end kørsel i en almindelig bil” er udtryk for, at det anerkendes, at
merudgifter ved kørsel i en større bil kan være højere end ved kørsel i en almin-
delig bil?”
Til brug ved besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Ankestyrelsen, som
har oplyst følgende:
”Principafgørelse nr. 111-11 indeholder ikke principielle udmeldinger om selve
fremgangsmåden ved beregningen af befordringsudgifter. Den formulering i
principafgørelsen, der henvises til i spørgsmålet, er således en bemærkning fra
Ankestyrelsen til den indsendte klage og skal ses i sammenhæng med, at Anke-
styrelsen har anmodet kommunen om at foretage en ny beregning af borgerens
merudgifter.
Bemærkningen er dog en anerkendelse af, at der vil kunne være merudgifter som
følge af, at kørsel i en kassebil er dyrere end kørsel i en almindelig bil.
Vedrørende selve fremgangsmåden ved beregningen af merudgifter til befor-
dring ved kørsel i kassebil i forhold til almindelig bil kan Ankestyrelsens øvrige
principafgørelser på området sammenfattes således, at der i hvert enkelt tilfælde
skal foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens situation sam-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
menholdt med borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme
livssituation.
I vurderingen skal det bl.a. indgå, om borgeren ville have haft en almindelig per-
sonbil, hvis der ikke havde foreligget en nedsat funktionsevne. Hvis dette er til-
fældet, kan borgeren få dækket forskellen i driftsudgifter mellem kassebilen og
en almindelig personbil. Til illustration heraf kan henvises til principafgørelse nr.
258-10.”
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen