Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1505861_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Sagsnr.
2015 - 1290
Doknr.
212465
Dato
10-03-2015
Folketingets Socialudvalg har d. 11. februar stillet følgende spørgsmål nr. 196 (alm.
del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr.196:
”Vil ministeren kommentere de forskellige problemstillinger, der rejses i brev
fra en borger omdelt som (fortroligt) SOU alm. del - bilag 127, og herunder om
det er rimeligt at man, på grund af Statsforvaltningens manglende afgørelse
om værgemål, ikke kan flytte en person, der er ramt af en hjerneblødning, til
den rette plejehjemsplads, hvilket kan medføre at vedkommende risikerer at
få yderligere følgesygdomme pga. ventetiden?”
Svar:
Det er selvfølgelig ikke rimeligt, hvis en person, der er ramt af en hjerneblødning, ikke
modtager den hjælp, som vedkommende har behov for og ret til. Det gælder uanset,
om en person afventer en afgørelse om etablering af et værgemål.
Kommunerne er via serviceloven forpligtet til at sikre, at borgere med nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne modtager den hjælp, de har brug for. Hjælpen skal gives
ud fra en konkret og individuel vurdering, og skal til enhver tid dække borgerens aktu-
elle behov. Borgere har således igennem den eksisterende lovgivning ret til at få nød-
vendig hjælp, mens en værgemålssag verserer.
Jeg vil samtidig gøre opmærksom på, at borgere, som ikke mener at have modtaget
den fornødne hjælp i henhold til serviceloven, har mulighed for at klage over afgørel-
sen om dette til Ankestyrelsen.
Derudover vil jeg henvise til besvarelsen af SOU alm. del spm. 195 vedr. sagsbehand-
lingstiden på værgemålsområdet.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard