Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1504707_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 9. marts 2015
”Vil ministeren oplyse, om det er lovligt, at det i driftsoverenskomsten for et
krisecenter er anført at psykisk syge afvises?”
Det er, jf. servicelovens § 109, en kommunal forpligtelse at kunne tilbyde mid-
lertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne
kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte,
ligesom krisecentrene lægger stor vægt på sikkerheden.
Kommunerne kan opfylde deres forsyningsforpligtelse ved at etablere egne til-
bud, ved at have adgang til at benytte tilbud, der er etableret på privat initiativ,
eller ved at kunne benytte tilbud, som er etableret af en region eller af en anden
kommune.
De tilbud, der efter servicelovens § 109 kan indgå i en kommunes samlede for-
syning, skal være godkendt af socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 5, stk. 1 og
2, jf. servicelovens § 4, stk. 3. I godkendelsen indgår bl.a. en beskrivelse af til-
buddets formål og målgruppe, og godkendelsen kan således indeholde en form
for specialisering inden for servicelovens § 109. Det følger af socialtilsynslovens
§ 22, at socialtilsynet skal registrere oplysninger om for eksempel godkendelse
på Tilbudsportalen.
Spørgsmålet om udarbejdelse og indgåelse af driftsoverenskomst mellem en
kommune og et kvindekrisecenter er ikke reguleret i serviceloven. Det er dog
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds vurdering, at en
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
driftsoverenskomst mellem en kommune og et krisecenter ikke kan begrænse
det formål, som kvindekrisecentret af socialtilsynet er godkendt til.
Derudover kan det oplyses, at den støtte og omsorg, der er omfattet af service-
lovens § 109, ikke omfatter en specialiseret social indsats til kvinder med psyki-
ske lidelser, som har behov herfor. Et eventuelt behov for behandling vil således
skulle imødekommes via andre indsatser end dem, som ydes som del af service-
lovens § 109.
Det er efter serviceloven lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om opta-
gelse, og der kan i det konkrete tilfælde være forhold, der medfører, at en kvin-
de med psykiske lidelser ikke kan optages på et krisecenter.
Der kan bl.a. være behov for at tage hensyn til, at den pågældende kvinde har
brug for et behandlingstilbud samt særlig støtte, som det konkrete kvindekrise-
center ikke kan imødekomme. I sådanne tilfælde skal kvinden henvises til andre
relevante tilbud, herunder til den regionale behandlingspsykiatri, hvis der er
behov herfor.
Derudover kan der være behov for at tage hensyn til de andre kvinder og deres
eventuelle børn på det konkrete kvindekrisecenter, som oftest vil være i en akut
livskrise med et forhøjet angstniveau, og som derfor har brug for mest mulig ro
og stabilitet.
Såfremt en kvinde med en psykisk lidelse ikke kan optages i et krisecenter, skal
krisecentret hjælpe kvinden med henvisning til andre relevante tilbud. Det er
kvindens opholdskommune, der herefter har ansvaret for, at kvinden modtager
eller henvises til et tilbud, som tilgodeser kvindens behov. Kommunen skal såle-
des tilbyde kvinden en helhedsorienteret indsats på baggrund af en vurdering af
hendes behov. I en sådan helhedsorienteret indsats kan det indgå, om kvinden
eventuelt har behov for botilbud, og støtten skal søges tilrettelagt, så eventuelle
hensyn til kvindens sikkerhed mv. kan imødekommes.
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl