Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1502041_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 27. februar 2015
”Ministeren bedes redegøre for retstilstanden for to mødre af samme køn, som
efter de gamle regler, det vil sige før ikrafttrædelse af lov om ændring af adopti-
onsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk indfødsret (Adgang for samle-
vende til at adoptere sammen) nr. 1525 af 27. december 2014, søgte om sted-
barnsadoption 5 uger før termin, men som har fået insemination foretaget på en
udenlandsk klinik.”
Det fremgår af adoptionsloven, lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014
med senere ændringer, at en adoption kan bevilges, når den antages at være til
gavn for barnet, jf. § 2. En adoption skal således være bedst for barnet.
Adoptionslovens bestemmelser stiller derudover krav til ansøgerens alder. Det
fremgår således af lovens § 4, at adoptionsansøgeren skal være fyldt 25 år. Når
særlige grunde taler derfor, kan en adoption dog gennemføres, hvis ansøgeren
er fyldt 18 år.
Derudover er det en betingelse for at kunne gennemføre en stedbarnsadoption,
at barnets forælder er gift eller har indgået registeret partnerskab med adopti-
onsansøgeren. Fra 1. januar 2015 er betingelsen lempet, så det også er muligt at
gennemføre en stedbarnsadoption, hvis barnets forælder er samlevende med
adoptionsansøgeren.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Det fremgår af lovens § 7, at en adoption af et barn, der er under 18 år, kræver
samtykke fra forældrene. Et samtykke kan ikke modtages før 3 måneder efter
barnets fødsel, medmindre ganske særlige forhold foreligger, jf. § 8.
Adoptionsloven rummer således mulighed for, at der i nogle tilfælde kan gen-
nemføres en adoption, selvom udgangspunktet i loven ikke er opfyldt. En afgø-
relse om adoption skal altid træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og der
er således tale om en konkret og individuel vurdering.
I kapitel 4 i vejledning om adoption er det beskrevet, hvordan en ansøgning om
stedbarnsadoption behandles, herunder hvilke kriterier der lægges vægt på ved
vurderingen af, om en adoption er til barnets bedste.
Et af de kriterier, der lægges vægt på ved vurderingen af, om adoptionen kan
antages at være til gavn for barnet, er, om familien har opnået den fornødne
stabilitet, før adoptionsbevillingen udstedes, således at ønsket om adoption er
udtryk for en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som
familie.
Der stilles derfor efter praksis som udgangspunkt krav om, at ansøgeren på an-
søgningstidspunktet har levet sammen med ægtefællen eller den registrerede
partner og barnet i mindst 2�½ år.
Ankestyrelsens praksis for stedbarnsadoption af helt små børn har hidtil været
restriktiv i relation til muligheden for at fravige samlivskravet på 2�½ år mellem
ansøgeren og barnet.
I perioden fra den 1. juli 2009 og frem til den 1. december 2013 indeholdt adop-
tionsloven i § 8 a en særregel for adoption af en registreret partners barn fra
fødslen. Reglen fandt anvendelse på børn, der var blevet til ved assisteret re-
produktion i denne periode. Det fremgik af denne bestemmelse, at et samtykke
til adoption kunne modtages tidligere end 3 måneder efter barnets fødsel, hvis
adoptanten ønskede at adoptere sin registrerede partners barn, der kunne anta-
ges at være blevet til ved assisteret reproduktion, og hvis partnerne boede sam-
men på tidspunktet for den assisterede reproduktion.
I tilfælde, hvor en sag er blevet behandler efter den nu ophævede § 8 a, har der
således ikke været et samlivskrav mellem ansøgeren og barnet eller mellem an-
søgeren og barnets forælder. § 8 a fandt anvendelse på tilfælde, hvor det blev
antaget, at barnet var blevet til ved assisteret reproduktion med donorsæd, hvor
donor ikke blev udlagt som far efter børnelovens regler, og hvis partnerne boede
sammen på tidspunktet for den assisterede reproduktion.
Frem til 1. oktober 2012 var det afgørende for anvendelsen af adoptionslovens §
8 a, at der var anvendt anonym donorsæd i forbindelse med den assisterede
reproduktion. Fra 1. oktober 2012 blev adoptionsloven, børneloven og lov om
assisteret reproduktion ændret ved lov nr. 602 af 18. juni 2012. Ændringen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
medførte bl.a., at kriteriet i adoptionsloven om anonym donorsæd blev ændret.
Herefter var det afgørende, at donor ikke kunne udlægges som far, jf. børnelo-
vens § 28, stk. 1. Ændringen var en naturlig konsekvens af udviklingen på områ-
det for sæddonation, hvor flere tilgængelige oplysninger om donor kunne være
med til at identificere donor, selvom denne havde doneret sæd med henblik på
at være donor og ikke forælder. Samtidig blev børneloven ændret, sådan at det
var afgørende, at behandlingen med assisteret reproduktion var foretaget af en
sundhedsperson, som defineret i sundhedslovens § 6. Ved ændringen blev der
således taget hensyn til sæddonor og den frihed sæddonor, kvinden og hendes
ægtefælle eller partner har til at vælge donationsform og måder at etablere et
familieliv på.
Det bemærkes, at der samtidig med ophævelsen af adoptionslovens § 8 a, blev
foretaget ændringer i børneloven, lov nr. 652 af 12. juni 2013, der har gjort det
muligt at få fastsat et medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel, således
at en stedbarnsadoption er overflødig.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard