Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 24. marts 2015
”Vil ministeren oplyse, hvad ”udenforskabets pris” vil være, hvis den gruppe, der
i den såkaldte skandiamodel identificeres som tilhørende udenforskabet, reduce-
res med 10, 20, 25 eller 50 procent, jf. www.udenforskabetspris.dk?”
Ministeriet har på nuværende tidspunkt ikke direkte adgang til Skandia-modellen
og har derfor ikke mulighed for på egen hånd at foretage de efterspurgte bereg-
ninger. Ministeriet har derfor rettet henvendelse til Centre for Economic and
Business Research (CEBR) ved Copenhagen Business School, som har udviklet
den danske version af modellen i samarbejde med Skandia Danmark.
CEBR har oplyst, at Skandia-modellen er under udvidelse og revision som led i
den planlagte pilotfase med sparring fra de kommuner, der har deltaget i det
første uddannelsesforløb i forhold til modellen. Den foreliggende version af mo-
dellen og beregningerne af omkostninger og kortlægning af ”udenforskabet”,
som er offentligt tilgængelige, er derfor af foreløbig karakter. CEBR har ikke øn-
sket at lave beregninger på en version af modellen, som ikke er endelig, hvorfor
spørgsmålet ikke kan besvares på nuværende tidspunkt.
Det er CEBR’s umiddelbare forventning, at en endelig version af Skandia-
modellen vil foreligge i løbet af foråret 2015.
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard
Side 1 af 1