Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 27. februar 2015
”I forbindelse med besvarelse af spørgsmål S 300, fortalte ministeren, at han
skulle holde møde med Landsforeningen Autisme den 16. december. Ministeren
bedes redegøre for, hvad der kom ud af dette møde, om han selv deltog
og om den konkrete problemstilling med at forældre trues med tvangsfjernelse
og forældrepålæg, hvis deres børn ikke kommer i skole, blev drøftet.”
Som jeg også oplyste den 18. februar 2015 i min mundtlige besvarelse af
spørgsmål S 697, mødtes Landsforeningen Autisme den 16. december 2014 med
embedsmænd fra både Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og fra Undervisningsministeriet.
Autismeforeningen fortalte på mødet blandt andet om deres oplevelse af under-
visningstilbuddene til børn og unge med autisme og kommunernes sociale ind-
satser over for familier med børn med autisme. Landsforeningen Autisme talte
herunder også om den konkrete problemstilling om trusler om sanktioner over
for forældrene, som de har beskrevet i en henvendelse fra 25. september, og
som både jeg og undervisningsministeren tidligere har kommenteret i svar på
spørgsmål 577 besvaret d. 28. oktober 2014 og 578 (SOU alm. del) besvaret d.
29. oktober 2014 til Folketingets Socialudvalg og i mit mundtlige svar på
spørgsmål S 300 den 19. november 2014.
Jeg har fået oplyst, at det på mødet blev understreget, at kommunerne har en
klar pligt til at hjælpe alle børn med behov for støtte, og at det også gælder børn