Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 4. marts 2015
”Kan ministeren, set i lyset af Hørsholms Kommunalbestyrelses vedtagelse af
en kvalitetsstandard, der betyder, at der som udgangspunkt, i forbindelse med
visiteret indkøb og visiteret vareudbringning, ikke gives "hjælp til indkøb af al-
kohol, da alkoholforebyggelse er et fokusområde", oplyse, om sådanne ind-
skrænkelser af borgeres personlige frihed ligger indenfor lovgivningens græn-
ser?”
Hjælp til indkøb af dagligvarer er en visiteret ydelse under praktisk hjælp. Kom-
munerne kan selv, jf. § 91 i serviceloven, beslutte, hvordan de vil tilrettelægge
borgerens frie valg af leverandør. De kan eksempelvis vælge at indgå kontrakt
med to eller flere leverandører eller tilbyde et fritvalgsbevis, der giver borgeren
mulighed for selv at indgå en aftale med en CVR-registreret virksomhed om
hjælpens udførelse.
Man kan blive visiteret til indkøb af dagligvarer, hvis man har behov for hjælp til
at klare sine indkøb. Det er op til kommunerne at fastlægge et serviceniveau for
ydelsen samt at formulere de krav, som leverandørerne af ydelsen skal leve op
til. Borgere, der er visiteret til en indkøbsordning, får hjælp til bestilling og leve-
ring af dagligvarer. Indkøbsordningen har ikke til formål at regulere, hvilke dag-
ligvarer borgeren køber.
Jeg vil give spørgeren ret i, at et godt ældreliv involverer friheden til selv at kun-
ne bestemme, hvad der skal købes ind, og hvad der skal på bordet – også selv-
om den ældre er afhængig af hjælp til dette. Jeg er derfor tilfreds med, at Social-