Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 2. februar 2015
TV2 har i to dokumentarudsendelser henholdsvis den 8. og den 15. januar
2015 tegnet et billede af det, der kaldes Danmarks mest kriminelle familie, fami-
lien Levakovic fra Amager ved København. De første familiemedlemmer
kom til Danmark for fyrre år siden, og de nu tre generationer af familien har
ifølge dokumentarudsendelsen og artikler i dagspressen aldrig haft reelt arbejde,
men har levet af kriminalitet, kontanthjælp og andre offentlige ydelser.
Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål eventuelt med bidrag fra andre
relevante ministerier:
– Ministeren bedes udarbejde en redegørelse med en så fyldestgørende opgørel-
se over de offentlige ydelser, som familien samlet har modtaget gennem
årene, som muligt.
– Hvordan er det muligt at modtage kontanthjælp, når man ejer fast ejendom,
dyrt indbo og har store biler (eller råderet over samme)?
– Der bedes redegjort for den social-, integrations- og beskæftigelsesindsats,
som familiens hjemkommune har foretaget gennem årene? Hvem har ansvaret
for, at det er slået fejl - kommunen eller manglende vilje fra familien?
– Har trusler fra familiens side påvirket afgørelser og beslutninger i den kommu-
nale forvaltning?
– Er det korrekt, at nogle børn af familien i en længere periode ikke har gået
i skole, og hvad er forklaringen herpå?
– Er det muligt at true sig til lægeerklæringer, der giver fritagelser for kommuna-
le påbud om f.eks. aktivering, og er der mistanke om, at noget sådant er fore-
kommet?
Er det forkert at tolke situationen om den nævnte familie anderledes end at inte-
grationen af familien har slået fejl og de kommunale myndigheder spillet fallit?”