PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 23. marts 2015

”Ministeren bedes kommentere SOU alm. del - bilag 97 (fortroligt bilag), og

herunder kommentere de enkelte forslag, der fremgår af bilaget.”

Ved foreløbig besvarelse af spørgsmålet den 17. februar 2015 oplyste jeg, at jeg

havde bedt Justitsministeriet om bidrag til brug for besvarelsen, idet den hen-

vendelse, som jeg bliver bedt om at kommentere, også omhandler sager, som

henhører under Justitsministeriet. Jeg har nu modtaget bidrag fra Justitsministe-

riet og afgiver derfor endelig besvarelse af spørgsmålet.

Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere på den konkrete samværssag, som

beskrives nærmere i henvendelsen. Om de forslag til behandlingen af samværs-

sager, som henvendelsen indeholder, kan jeg oplyse følgende:

Efter official- eller undersøgelsesprincippet er det Statsforvaltningen, der skal

tilvejebringe et fyldestgørende og retligt grundlag for en afgørelse om samvær

med et barn. Bliver forældrene ikke enige under den indledende fase af sagen,

påhviler det Statsforvaltningen at indhente de oplysninger, der er nødvendige for

at afgøre sagen, eller at foranledige, at forældrene fremlægger oplysningerne.

Efter forvaltningslovens § 19 må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har

gjort parten bekendt med oplysninger, som parten ikke antages at være bekendt

med og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder

dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågælden-

de part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi har jo netop vedtaget L 103 Forslag til lov om ændring af forældreansvarslo-

ven og retsplejeloven (Imødegåelse af samarbejdschikane m.v. Det overordnede

formål med de nye regler er at fremme begge forældres aktive og loyale medvir-

ken til en samværssags behandling og at imødegå de problemer, der opstår, når

sagens proces og afklaring forhales. Det er således intentionen at sikre, at bar-

nets kontakt med den ene forælder ikke afbrydes uden, at der er en væsentlig

grund hertil, og at afbrydelsen er til barnets bedste. Dette skal bl.a. ske ved, at

Statsforvaltningen skal træffe en midlertidig afgørelse om kontaktbevarende

samvær hurtigst muligt og inden 3 uger efter modtagelsen af en anmodning om

fastsættelse af samvær.

Med aftalen om satspuljen for 2015 er der afsat 48,8 mio. kr. over fire år til et

forsøgsprojekt med forebyggelse af konflikter ved skilsmisse og samlivsophæ-

velse. Projektet har som formål at begrænse belastningen af børn ved skilsmisse

og samlivsophævelse, at styrke forældres evne til samarbejde og konflikthåndte-

ring, at minimere antallet af gengangere i systemet og få en større viden om

effekterne af konflikthåndtering til brug for fremtidige overvejelser om tilrette-

læggelsen af sagsbehandlingen i systemet.

Justitsministeriet har for så vidt angår muligheden for at strafforfølge sager om

falsk anklage oplyst følgende:

”Falsk forklaring og falsk anklage kan straffes efter reglerne i straffelovens kapi-

tel 17.

Det er i straffelovens § 164, stk. 1, fastsat, at den, der afgiver urigtige oplysnin-

ger til en offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet,

dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, kan straffes

med fængsel indtil 6 år.

Bestemmelsen indebærer f.eks., at hvis en person afgiver bevidst urigtige oplys-

ninger til politiet med henblik på, at en anden bliver straffet – eksempelvis for

blufærdighedskrænkelse – selvom vedkommende er klar over eller bestemt an-

tager, at den pågældende er uskyldig, vil forholdet efter omstændighederne

kunne straffes efter straffelovens § 164, stk. 1.

Politiet kan efter anmeldelse eller af egen drift iværksætte en efterforskning, når

der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det of-

fentlige, er begået, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Det beror således på en konkret vurdering af den enkelte sags omstændigheder,

om der er grundlag for at indlede eller fortsætte en efterforskning.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at der for politiet og anklagemyndigheden i

medfør af retsplejelovens § 96, stk. 2, gælder et objektivitetsprincip, hvorefter

det både skal sikres, at strafskyldige drages til ansvar, og at forfølgning af

uskyldige ikke finder sted.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har for så vidt angå for så vidt angår klagefrister oplyst følgen-

de:

”Det er i retsplejelovens § 721 fastsat, at påtale i en sag helt eller delvist kan

opgives, hvis sigtelsen har vist sig at være grundløs, hvis videre forfølgning ikke

kan forventes at føre til, at sigtede findes skyldig, eller hvis sagens gennemførel-

se vil medføre vanskeligheder, omkostninger eller behandlingstider, som ikke

står i rimeligt forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald kan for-

ventes idømt.

Det er endvidere i retsplejelovens § 722 fastsat, at tiltale i en sag helt eller del-

vist kan frafaldes, bl.a. hvis den begåede kriminalitet er af ringe strafværdighed

og ikke kan medføre højere straf end bøde, eller hvis der i den enkelte sag kon-

kret er formildende omstændigheder eller andre omstændigheder, der gør, at

det ikke skønnes nødvendigt at føre sagen til domfældelse. Et tiltalefrafald er en

strafferetlig afgørelse, der indebærer, at den pågældende anses for skyldig i det

forhold, der er rejst sigtelse for.

Om påtale kan opgives eller tiltale frafaldes i den enkelte sag, beror på en kon-

kret vurdering af sagens omstændigheder. Træffer en politidirektør afgørelse om

at opgive påtale eller frafalde tiltale i en straffesag, underrettes den sigtede,

forurettede, og hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårøren-

de om afgørelsen. Herudover underrettes andre, der antages at have en rimelig

interesse i afgørelsen. Dette følger af retsplejelovens § 724, stk. 1.

Afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald kan påklages til den overordne-

de anklagemyndighed (statsadvokaten) inden 4 uger, jf. retsplejelovens § 101,

stk. 1, 1. pkt., jf. § 102, stk. 1.

Fristen på 4 uger til at påklage afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald

er fastsat med henblik på at sikre, at klageren får et rimeligt tidsrum til at over-

veje, om afgørelsen bør påklages og til eventuelt at søge sagkyndig bistand, jf.

pkt. 2.3 i bemærkningerne til lovforslag nr. L 184 af 22. januar 1992 om æn-

dring af retsplejeloven, straffeloven, færdselsloven og udlændingeloven (Ankla-

gemyndighedens struktur).

Er der truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald i en straffesag, føl-

ger det endvidere af retsplejelovens § 724, stk. 2, at strafforfølgning mod den,

der har været sigtet, kun kan fortsættes efter den overordnede anklagemyndig-

heds (statsadvokatens) bestemmelse, hvis meddelelse herom er forkyndt for den

pågældende inden 2 måneder fra afgørelsens dato, medmindre den sigtedes

forhold har hindret rettidig forkyndelse, eller betingelserne for genoptagelse

efter retsplejelovens § 975 er til stede.

Klager en person således over, at politidirektøren har opgivet påtale f.eks. i en

sag om blufærdighedskrænkelse, vil statsadvokaten skulle tage stilling til sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Træffer statsadvokaten afgørelse om, at strafforfølgning skal fortsætte, skal af-

gørelsen forkyndes for den sigtede. Fristen på 2 måneder i retsplejelovens §

724, stk. 2, skal ses i lyset af, at der skal gives myndighederne en rimelig tids-

frist til at behandle klagen samt foretage en eventuelt forkyndelse af afgørelsen

for den sigtede.”

Manu Sareen

/ Malene Vestergaard