Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1496629_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 16. februar 2015
”Ministeren bedes oplyse, om en person efter servicelovens § 100 (merudgifts-
ydelser) kan få dækket handicapbetingede udgifter, som ikke kan dækkes efter
den sociale pensionslovgivning og i givet fald hvilke?”
Der kan ikke angives en udtømmende opremsning af, hvilke udgifter der kan
dækkes efter servicelovens § 100 om nødvendige merudgifter ved den daglige
livsførelse. Det beror således på en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt
tilfælde, om en udgift kan anses som en nødvendig merudgift, hvortil der vil
kunne ydes hjælp.
Tilsvarende kan der heller ikke angives en udtømmende opremsning af, hvilke
udgifter der kan dækkes efter lov om social pension. Pensionister, der har mer-
udgifter på grund af nedsat funktionsevne, vil have mulighed for at søge disse
udgifter dækket via helbredstillæg og personligt tillæg.
Pensionister, som har vanskelige økonomiske forhold, har således mulighed for
at søge om helbredstillæg til dækning af udgifter.
Pensionister med særligt vanskelige økonomiske forhold har herudover mulig-
hed for at ansøge kommunen om personligt tillæg til rimelige og nødvendige
udgifter. Det er ikke fastsat, hvilke udgifter der kan ydes personligt tillæg til, og
kommunen træffer afgørelsen på baggrund af en nærmere konkret og individuel
vurdering af pensionistens samlede økonomiske forhold.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
På denne baggrund er det ikke muligt generelt at angive, om der er handicapbe-
tingede udgifter, som kan dækkes efter servicelovens § 100, men som ikke kan
dækkes efter lov om social pension. Dog bemærkes, at hjælp til dækning af
merudgifter efter serviceloven er uafhængig af indkomst og formue, mens der i
forhold til hjælp efter lov om social pension indgår en vurdering af pensionistens
økonomiske forhold.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen