Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1503775_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 5. marts 2015
”Ministeren bedes kommentere dokumentarudsendelsen "Sigøjnerbossen - og
hans berygtede familie" (TV2 d. 8. januar 2015), og i sin besvarelse bedes mini-
steren indhente bidrag fra de relevante ministre i forhold til at redegøre for,
hvordan det tilsyneladende kan lade sig gøre, at man åbenbart gennem længere
tid kan modtage kontanthjælp uden at søge jobs samt, hvordan det tilsynela-
dende kan lade sig gøre, at to børn i den skolepligtige alder i flere måneder
ikke kommer i skole uden at kommunen sikrer, at de kommer i skole.”
I TV2-udsendelsen ”Sigøjnerbossen – og hans berygtede familie” tegnes et billede
af en familie, der i en årrække har levet af kontanthjælp og på kanten af det dan-
ske samfund. Programmet har – helt forståeligt – skabt en del debat, og jeg ta-
ger skarpt afstand fra enhver form for kriminalitet og misbrug af velfærdssyste-
met. Det er uacceptabelt og skal bekæmpes med alle tilgængelige midler.
Nyankomne udlændinge modtages i dag med en betydeligt bedre integrations-
indsats, end det var tilfældet tilbage, da den portrætterede familie, i den nævnte
TV-udsendelse, kom til Danmark. Der er i dag klare krav til nyankomne om, at de
hurtigst muligt bliver selvforsørgende, tager aktivt del i samfundet og anerken-
der de grundlæggende værdier og principper, som det danske samfund er base-
ret på.
Der er samtidig behov for en tidlig social indsats over for børn og unge i en fa-
milie som denne. Når børn og unge er truet af et familiemønster, hvor der er
risiko for at kriminalitet og sociale problemer går i arv, så er det kommunens
ansvar at der i tide sættes ind med effektive redskaber som fx forældrepålæg,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
familiebehandling og anbringelse uden for hjemmet. Børnene skal have de bed-
ste betingelser for at kunne bryde mønsteret, undgå kriminalitet og komme i
uddannelse og senere beskæftigelse.
Jeg har, for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører kontanthjælp,
indhentet et bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, der har oplyst følgende:
”De generelle betingelser for at modtage kontanthjælp er,
1. at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af
sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
2. at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe
det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og
3. at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er endvidere en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren ikke har et rimeligt
tilbud om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmulighe-
der, herunder deltager i beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Dette gælder for
såvel ansøgeren som for dennes ægtefælle eller samlever.
En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager
kontanthjælp, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler,
der fremgår af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden
for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere lø-
bende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Hvis en jobparat person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, eller har undladt at lægge sit cv
ind i Jobnet, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de
dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har væ-
ret lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæggelse af cv ikke
skyldes personens forhold.
Hvis en jobparat person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og der-
med bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, og den pågældende som følge
heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende, foretager kommunen fradrag i
hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt,
medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold.
En jobparat kontanthjælpsmodtager (og dennes ægtefælle/samlever) har dog
ikke pligt til at udnytte deres arbejds- eller uddannelsesmuligheder ved at tage
imod et tilbud om arbejde eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstalt-
ninger, hvis pågældende opfylder såkaldte gyldige grunde. En sådan grund kan
fx være, hvis den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom.
Hvis ansøgeren ikke er jobparat, men er aktivitetsparat, skal kommunen vurdere,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end fx sygdom, der kan
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmulighe-
der.
En person, der ikke er jobparat eller en person der er jobparat, men fritaget fra
at udnytte sine arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde eller
tilbud om beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, har ikke pligt til at søge
job.
I forbindelse med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2014,
blev der indført skærpede sanktioner.
Kommunen skal stoppe hjælpen helt i en periode på op til 3 måneder, hvis en
person, der er uddannelses- eller jobparat, gentagene gange uden rimelig grund
har undladt at stå til rådighed, og kommunen konkret vurderer, at personen med
sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, tilbud
m.v.
Det er kommunerne, som efter en konkret vurdering træffer afgørelse om, hvor-
vidt der i en konkret sag foreligger en gyldig grund til, at kontanthjælpsmodta-
geren ikke er aktivt jobsøgende og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmar-
kedet.”
Jeg har, for så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører børnenes skole-
gang, indhentet et bidrag fra Undervisningsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det er et kommunalt ansvar at sikre, at børn modtager undervisning.
Det følger af folkeskoleloven, at ethvert barn, der bor i landet, er undervisnings-
pligtigt. Det samme gælder børn, der skal opholde sig i Danmark i mindst seks
måneder. Børn af asylansøgere er ikke omfattet af undervisningspligten i hen-
hold til folkeskoleloven, idet de er omfattet af udlændingelovgivningens regler
om undervisning af asylansøgere.
Undervisningspligten efter folkeskoleloven medfører pligt til at deltage i folke-
skolens grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen. Denne bestemmelse hviler på grundlovens § 76 og
giver forældrene frihed til at lade deres børn opfylde undervisningspligten på
anden måde end ved at gå i folkeskolen.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fyl-
der seks år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9.
klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår,
hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med
grundskolen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning godkende, at et barns
undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er
begrundet i barnets udvikling.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at påse, at alle undervisningspligtige børn i
kommunen indskrives i folkeskolen eller på anden måde får en undervisning, der
kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og det er kommu-
nernes ansvar at sikre, at alle elever får et fyldestgørende undervisningstilbud,
hvis forældrene ønsker børnene optaget i folkeskolen.
Forældrene skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten og må ikke
lægge hindringer i vejen herfor.
Skolens leder skal påse, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i under-
visningen. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene skriftligt give
skolens leder oplysning om grunden hertil.
Ved ulovligt fravær, det vil sige fravær, der ikke er begrundet i sygdom, eller der
ikke er givet tilladelse til, skal skolens leder straks tage kontakt til elevens for-
ældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet.
Hvis fraværet skyldes, at eleven har svært ved at følge med i undervisningen eller
har problemer med andre elever eller skolens personale, skal skolens leder så
hurtigt som muligt i samarbejde med eleven og forældrene kortlægge proble-
merne og udarbejde et løsningsforslag med henblik på om fornødent at iværk-
sætte specialpædagogisk bistand.
Hvis det ulovlige fravær ikke er omfattet af de ovenfor nævnte grunde, skal sko-
lens leder søge at løse problemerne i samarbejde med eleven og forældrene,
eventuelt med inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, den kommu-
nale sundhedstjeneste, socialrådgivere eller andre institutioner. Er det ikke mu-
ligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, inddrager sko-
lens leder tillige kommunalbestyrelsen.
Efter regler i serviceloven er det muligt at give forældrepålæg. Reglerne giver
kommunerne mulighed for en mere insisterende indsats over for forældre og
unge, som ikke ønsker at samarbejde om løsningen af deres problemer.”
Jeg vil henholde mig til det af henholdsvis Beskæftigelsesministeriet og Under-
visningsministeriet oplyste.
Manu Sareen
/ Henrik Thomassen