Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 10. februar 2015
”Hvad vil ministeren gøre for at forhindre situationer som den i Aarhus, hvor
kommuner dropper individuelle skøn til fordel for masseproducerede standard-
afslag og dermed både krænker retssikkerheden og pålægger i forvejen
udsatte borgere en urimelig ankebyrde, jf. artikel fra Jyllandsposten www.jp.dk
den 13.01.15: ’Fælles front mod kommunernes krav om egenbetaling’?”
Det er et grundlæggende forvaltningsretligt princip, der på det sociale område er
lovfæstet i § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
at myndigheden skal sørge for, at en sag er oplyst tilstrækkeligt til, at myndig-
heden kan træffe en afgørelse. Det skal bidrage til at sikre, at myndighedernes
afgørelser er materielt lovlige og rigtige, og forudsætter ikke kun, at alle relevan-
te forhold er belyst, men også at oplysningerne er pålidelige.
Når alle relevante oplysninger foreligger, skal kommunen afveje sagens forhold
og træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den
enkelte sag. Kommunens afgørelse om betaling kan herefter inden 4 uger påkla-
ges til Ankestyrelsen, der kan efterprøve kommunens afgørelse.
Som det fremgår af svar på spørgsmål nr. 137 (SOU alm. del), så har jeg indhen-
tet en redegørelse fra Aarhus Kommune vedrørende kommunens praksis for at
opkræve egenbetaling for ophold i anbringelsessteder.
Aarhus Kommune oplyser i deres redegørelse, at alle kommunens afgørelser om
forældrebetaling er truffet ud fra en konkret og individuel vurdering.