PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Socialudvalg

Dato: 27. februar 2015

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. januar 2015 fra Sisse Ilsøe

om alarmopkald vedr. forsvundet 7-årig dreng, jf. SOU alm. del – bilag 86.”

I henvendelsen af 12. januar 2015 fra Thora Center gives der fra centrets side

blandt andet udtryk for, at ”Hotline 116 000” har behov for opbakning til at etab-

lere samarbejde på tværs af forvaltninger i Danmark i sager, hvor et barn for-

svinder.

Jeg skal i den forbindelse henvise til aftalen om oprettelse af Koordinationsenhe-

den for Børnebortførelser, som alle partier indgik i foråret 2013, og som blev

udmøntet i foråret 2014. Formålet med aftalen var at koordinere indsatsen mel-

lem relevante myndigheder, så der kan komme en skånsom løsning så hurtigt

som muligt i de vanskelige sager om børn, der bortføres af en forælder. Samtidig

skulle aftalen sikre støtte og praktisk hjælp til den efterladte forælder. Der var

således et ønske om at kunne tilbyde en særligt specialiseret hjælp fokuseret på

den type bortførelsessager, der udspiller sig mellem barnets forældre.

Koordinationsenheden har det overordnede ansvar for håndteringen af alle sa-

ger, hvor en forælder bortfører eller tilbageholder et barn fra den anden foræl-

der. Det betyder, at de forældre og børn, der står midt i en børnebortførelse

mødes af én myndighed, som kan fungere som tovholder og guide i en situation,

der som oftest er meget uoverskuelig for den efterladte forælder.

Hjælpen og støtten til den efterladte forælder gives først ved, at der er knyttet en

døgnåben telefon til Koordinationsenheden. Denne telefon, der bemandes af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medarbejdere fra ministeriets koordinationsenhed, sikrer, at den efterladte for-

ælder mødes med den nødvendige viden om sagernes håndtering og det nød-

vendige overblik over behovet for inddragelse af andre myndigheder i forbindel-

se med henvendelsen. En forælder, der benytter sig af denne telefon, vil således

få relevant rådgivning om, hvad der skal ske – både i umiddelbar forlængelse af

henvendelsen og i et længere perspektiv. I de tilfælde, hvor man ikke med sik-

kerhed ved, at barnet er taget ud af landet, vil ministeriets medarbejder sørge

for, at der bliver taget relevant kontakt til politiet, som er den myndighed, der

fysisk kan sikre, at et barn ikke tages ud af landet.

Støtten til forælderen kommer også til udtryk ved, at forælderen tilbydes et per-

sonligt møde med Koordinationsenheden med det formål, at forælderen bedst

muligt vejledes om processen, herunder om muligheden for at søge retshjælp.

Samtidig sørger Koordinationsenheden for at kontakte andre relevante danske

myndigheder om sagen og løbende følge op på sagen i forhold til disse. Der er

således et meget tæt myndighedssamarbejde på området.

Jeg har tidligere ved brev til Folketingets Socialudvalg af 9. februar 2015 oplyst,

at jeg har anmodet Justitsministeriet om en udtalelse til brug for besvarelsen af

spørgsmålet.

Justitsministeriet har indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet i samarbejde med Ministe-

riet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udarbejdet retnings-

linjer til politikredsene vedrørende behandlingen af sager om børnebortførelse.

Retningslinjerne tager primært sigte på sager om børnebortførelse, men vedrø-

rer også sager omfattet af reglerne i lov om social service §§ 156 og 157, der

bl.a. omhandler tilskyndelse eller hjælp til undvigelse til et barn eller en ung, der

er anbragt uden for hjemmet samt fjernelse af barn fra familiepleje.

Det følger af retningslinjerne, at politiets opgaver i sager om børnebortførelser

dels er aktivt at forhindre, at barnet uretmæssigt føres ud af landet dels at efter-

forske sagen med henblik på at lokalisere barnet samt sikre en eventuel straffor-

følgelse. I visse sager kan politiet endvidere bistå med mægling mellem parter-

ne.

For så vidt angår politiets indledende sagsbehandling kan Rigspolitiet generelt

oplyse, at når en politikreds modtager en anmeldelse eller på anden måde bliver

opmærksom på, at et barn er savnet eller mistænkes bortført, foretager politiet

en foreløbig vurdering af, om der er tale om en overtrædelse af straffelovens §

215 eller en overtrædelse af lov om social service §§ 156-157. De indledende

efterforskningsskridt vil afhænge af sagens karakter, men kan f.eks. bestå i af-

høringer af pårørende med henblik på fastlæggelse og efterfølgende undersø-

gelse af mulige opholdssteder for barnet. I hastende sager vil politiet endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vurdere, om der er behov for straks at iværksætte tiltag, der kan hindre en even-

tuel udrejse.

Hvis der foreligger tilstrækkelig formodning om, at der er tale om en børnebort-

førelse, foretager politikredsen efterlysning af det savnede barn og af den for-

modede bortfører i Det Centrale Kriminalregister (KR), ligesom der efter om-

stændighederne via Rigspolitiet kan iværksættes en international efterlysning via

Schengen Informationssystemet (SIS II). Rigspolitiet kan endvidere på begæring

af den pågældende politikreds bl.a. sende supplerende oplysninger til de øvrige

Schengenlande, ligesom der eventuelt vil kunne laves en efterlysning via Inter-

pol.

Det kan oplyses, at Rigspolitiets Vagt- og Kommunikationscenter kan træffes 24

timer i døgnet, hvormed der på alle tidspunkter kan ydes bistand til politikred-

sene eller f.eks. videreformidles oplysninger til udenlandske samarbejdspartne-

re.

Rigspolitiet kan endelig oplyse, at Rigspolitiet har et tæt samarbejde med Koor-

dinationsenheden for Børnebortførelse, som er forankret i Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at

politikredsene efter omstændighederne kan vejlede den efterladte forælder om

at rette henvendelse til koordinationsenheden med henblik på at få råd og vej-

ledning i forhold til sagsgangen i en sag om børnebortførelse og med henblik på

hurtig inddragelse af og koordinering mellem samtlige relevante myndigheder.

Afslutningsvis bemærkes, at Rigspolitiet ikke har et formaliseret samarbejde

med Thora Centret eller dybere kendskab til centrets virke.”

Jeg henviser endvidere til min besvarelse af spørgsmål nr. 89 (SOU alm. del) af

12. december 2014, hvoraf det fremgår, at SISO under Socialstyrelsen yder vej-

ledning til børn, forældre og fagpersoner i sager om overgreb mod børn, og at

børn kan ringe til BørneTelefonen for generel rådgivning og vejledning.

Samlet set er det vurderingen, at der er gode muligheder for børn, forældre og

fagpersoner for at få rådgivning og vejledning i forhold til børnebortførelser.

Manu Sareen

/ Malene Vestergaard