Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1492690_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 3. februar 2015
”Ministeren bedes redegøre for, om en kommune kan undlade at have et service-
niveau på et område, spørger tænker specielt på ledsagerordningen.”
Ifølge servicelovens § 138 kan kommunalbestyrelsen inden for lovens rammer
træffe beslutning om at fastsætte vejledende serviceniveauer for den lokale ud-
møntning af hjælp efter loven. Servicelovens § 138 er en kan-bestemmelse. Der-
for kan en kommune godt undlade at have et fastsat serviceniveau.
At der ikke er fastsat et serviceniveau betyder imidlertid ikke, at kommunen kan
undlade at tilbyde ledsagerordninger. Kommunes pligt til at tilbyde ledsagerord-
ninger fremgår selvstændigt af servicelovens § 97. Så hvis der med spørgsmålet
menes, hvorvidt en kommune kan fastsætte sit serviceniveau sådan, at den ikke
tilbyder ledsagerordninger efter servicelovens § 97, så er svaret nej.
Efter servicelovens § 97 skal kommunalbestyrelsen således tilbyde 15 timers
ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, der ikke kan
færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne.
Der er fastsat nærmere regler om ledsagerordningen i bekendtgørelse om betin-
gelser for ledsageordningen efter serviceloven, og hvis borgeren opfylder betin-
gelserne, har den pågældende krav på, at kommunalbestyrelsen tilbyder den
pågældende en ledsagerordning efter servicelovens § 97. Hvis borgeren i forve-
jen modtager ledsagelse i en form, der svarer til ledsagelse efter § 97, f.eks.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
som en integreret del af servicetilbud i eget hjem eller i et botilbud, fradrages
denne dog i de 15 timers ledsagelse pr. måned.
I forhold til personer, som ikke er omfattet af ledsagerordningen efter servicelo-
vens § 97, f.eks. personer med nedsat psykisk funktionsevne, som ikke kan ef-
terspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, er der andre muligheder
for at få ledsagelse. Det kan f.eks. være i forbindelse med socialpædagogisk
støtte efter servicelovens § 85.
Servicelovens formål med indsatsen over for voksne er bl.a. at forbedre den en-
keltes sociale og personlige funktions samt udviklingsmuligheder og forbedre
mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om sam-
vær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at en kommune ikke kan fastsætte sit ser-
viceniveau sådan, at borgerne ikke tilbydes mulighed for ledsagelse ud af hjem-
met, hvis de pågældende efter konkret og individuel vurdering har behov for det.
Om kommunernes fastsættelse af serviceniveauer kan det oplyses, at gældende
ret herom blev præciseret med en ændring af serviceloven i 2012 (lov nr. 596 af
18. juni 2012). Med lovændringen blev det præciseret i servicelovens § 1, stk. 4,
at kommunernes afgørelser skal hvile både på en konkret og individuel vurde-
ring af en enkelte borgers behov og forudsætninger og på faglige og økonomi-
ske hensyn. I den forbindelse kan kommunalbestyrelserne fastsætte generelle
vejledende serviceniveauer. Serviceniveauerne kan anvendes som en del af be-
slutningsgrundlaget for de konkrete og individuelle afgørelser, men hverken
generelle serviceniveauer eller økonomiske hensyn kan erstatte den individuelle
vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte.
Baggrunden for lovændringen var, at der havde vist sig en usikkerhed i praksis
om, hvorvidt og hvordan kommunerne kunne fastsætte serviceniveauer, og hvor-
vidt de kunne inddrage økonomiske hensyn. Baggrunden var endvidere, at denne
usikkerhed i sig selv kunne være med til at svække borgernes retssikkerhed.
Lokale serviceniveauer skal fastlægges inden for de rammer, der følger af den
konkrete bestemmelse i serviceloven og af lovgivningen i øvrigt, herunder gene-
relle regler i retssikkerhedsloven og serviceloven om f.eks. kommunernes forsy-
ningspligt og de generelle forvaltningsretlige regler og grundsætninger.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen