Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1491577_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 30. januar 2015
Er ministeren enig i svaret på SOU alm. del - spørgsmål 176 (folketingsåret 2010-
2011, 1. samling), hvor i det fremgår, at der ikke er noget til hinder for, at en borger
kan benytte sin § 96 BPA ordning ved indlæggelse, såfremt der er behov for det?
Svaret på det nævnte spørgsmål er udtryk for ministeriets opfattelse af retstilstanden
på området.
Som det også fremgår af svaret, er der intet til hinder for, at kommunen fastsætter
generelle retningslinjer i forhold til tildeling af BPA efter servicelovens § 96. Kommu-
nen kan således i bevillingen til en BPA-ordning beskrive generelle retningslinjer for
ophør og midlertidigt ophør af en BPA-ordning.
Som det imidlertid også fremgår, skal der dog altid foretages en konkret vurdering i
den enkelte sag. Kommunen skal således vurdere, om det er hensigtsmæssigt at
opsige hjælpere i forbindelse med fx kortere eller længere hospitalsindlæggelser
under hensyntagen til, at borgeren kan bibeholde et stabilt hjælperteam under og
efter endt indlæggelse. Samtidig kan der være særlige behov hos borgeren, omkring
eksempelvis kommunikation, som kan nødvendiggøre, at hjælperteamet også under
indlæggelse kan yde støtte til borgeren. Kommunen skal således konkret vurdere,
om det er mest hensigtsmæssigt at bibeholde hjælperne under eksempelvis indlæg-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
gelse, så borgeren efter endt indlæggelse fortsat har de fagligt nødvendige og kvali-
ficerede hjælpere.
Endelig skal der gøres opmærksom på det i svaret anførte om, at: ”Det kan derfor
være uhensigtsmæssigt at lave ensartede regler for, om hjælpernes ansættelse skal
bibeholdes under indlæggelse, da det må bero på en konkret vurdering af den enkel-
te borgers sag.”
For så vidt angår finansiering af udgifter til hjælpere i forbindelse med sygehusind-
læggelse af borgere med en BPA-ordning efter servicelovens § 96 har Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse oplyst følgende:
”Personale, som er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af behandling på
et sygehus, skal stilles gratis til rådighed af sygehuset. Det er sygehuset, der har
ansvaret for at vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelte borgers til-
fælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed. For så vidt angår personer,
som udover BPA-hjælp også har hjælp til respirationsbehandling i hjemmet, kan evt.
fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med indlæggelse af borgere aftales mel-
lem kommune og region i dialog med borgeren, jf. vejledning nr. 105 af 21. decem-
ber 2011 om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance.”
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen