Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 26. januar 2015
”Ministeren bedes kommentere artiklen fra Berlingske Tidende på www.b.dk
fra den 10. januar 2015: "Flere forældre til handicappede børn må selv betale
for døgninstitution", samt redegøre for, hvilke konsekvenser dette kan have
for forældre og børn med et handicap, og om ministeren agter at ændre lovgiv-
ningen på baggrund af dette?”
Forældres betaling for opholdet, når deres børn er anbragt uden for hjemmet, er
reguleret i bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i an-
bringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslus-
ningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (betalingsbekendtgørelsen).
Heraf fremgår, at forældrene som hovedregel har pligt til at bidrage til udgifter-
ne ved opholdet ud fra størrelsen af deres indkomst, med mindre indkomsten
ligger under et årligt fastsat beløb jf. betalingsbekendtgørelsen § 1, stk. 2. I
betalingsbekendtgørelsen fremgår det endvidere, at kommunen herudover helt
eller delvist kan fritage forældrene for egenbetaling af en række forskellige årsa-
ger, jf. betalingsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1, herunder såfremt opholdet
har et udpræget behandlingssigte.
På baggrund af den seneste tids mediehistorier om, hvordan reglerne admini-
streres i praksis, mener jeg, at der er behov for at se nærmere på området. Jeg
har derfor bedt Ankestyrelsen om at foretage en undersøgelse af kommunernes
praksis for at opkræve betaling for opholdet og herunder for at meddele hel eller
delvis fritagelse for betaling. Jeg vil orientere Folketingets Socialudvalg, når re-
sultaterne foreligger. Jeg forventer, at dette kan ske inden årets udgang. Jeg har