Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 23. marts 2015
”Vil
ministeren redegøre for hvilke initiativer, der allerede er taget omkring
Grimhøj-moskéen og hvilke ministeren tænker at tage, i lyset af at moskéens
formand åbenlyst støtter IS”.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Justitsmi-
nisteriet har i den anledning henvist til ministeriets besvarelse af 6. februar 2015
af spørgsmål nr. 327 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg. Besvarelsen er ved-
lagt i kopi.
Regeringen arbejder målrettet på at forebygge radikalisering og rekruttering til
ekstremistiske miljøer eller deltagelse i væbnede konflikter i udlandet.
Regeringen fremlagde i september 2014 en handlingsplan om forebyggelse af
radikalisering og ekstremisme, og den 27. januar 2015 indgik regeringen en
aftale med satspuljepartierne om en styrket indsats til forebyggelse af radikalise-
ring og ekstremisme. Med en række nye initiativer bygger vi nu videre på den
allerede igangværende indsats og opruster indsatsen yderligere.
De senere år har der som led i regeringens generelle ekstremismeforebyggelse
været et styrket fokus på udfordringerne med borgere, som udrejser til fx Syrien
for at deltage i kamphandlinger. Det er kommunerne, der - med inddragelse af
de relevante myndigheder - tilrettelægger den konkrete forebyggelsesindsats,
men fra centralt hold støttes kommunerne i dette arbejde. Der er i samarbejde
med Politiets Efterretningstjeneste blandt andet afholdt informationsmøder for