Socialudvalget 2014-15 (1. samling)
SOU Alm.del
Offentligt
1499033_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 23. februar 2015
”Næstved kommune er ved at omlægge § 108-botilbuddet Neuropædagogisk
Center på Obovej til et § 85-tilbud. Årsagen er, at man ikke må drive § 108-
tilbud i almene boliger, som Centret på Obovej er. Beboerne bliver derfor boende
på Obovej, som omlægges fra et § 108-tilbud til et § 85-tilbud. Derudover ud-
sættes stedet og beboerne for en besparelse på 30 pct.. På den baggrund vil SF
gerne stille ministeren følgende spørgsmål
-
Er ministeren enig i, at byrådet kan træffe beslutning om at omdanne et
§ 108-botilbud til § 85-tilbud, og derved fratage beboerne den afgørende
hjælp, som de er visiteret til i deres hidtidige § 108-tilbud, og jo derfor
har været vurderet til at have haft behov for?
Vurderer ministeren, at det er muligt for Næstved kommune, at tilbyde
borgerne på Centret på Obovej de samme tilbud ved at omdanne et §
108-tilbud til et § 85-tilbud? Og hvilke konsekvenser, mener ministeren,
at det vil få for de 21 beboere, der får erstattet deres ret til et § 108-
tilbud med hjælp efter § 85?
Mener ministeren, at det er muligt for Næstved Kommune, at levere den
hjælp til borgerne, som de tidligere har vurderet nødvendigt, når de sam-
tidig har truffet beslutning om en besparelse på 30pct. på området?
Mener ministeren, at det er rimeligt, at blot fordi Næstved Kommune kun
har almene boliger og ikke boliger berettiget til at være et § 108–tilbud,
at så må borgere undvære den hjælp de i første omgang er visiteret til
efter servicelovens § 108, og hvordan mener ministeren, at dette hænger
sammen med kommunens forsyningsansvar for tilbud til udsatte borge-
re?”
-
-
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499033_0002.png
2
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har til brug for
besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Næstved Kommune og fra
Ministeriet for By, Bolig og Landsdistrikter. Udtalelserne vedlægges.
I udtalelsen fra Næstved Kommune oplyses det, at botilbuddet Neuropædagogisk
Center på Obovej i Næstved er opført efter reglerne i lov om almene boliger, og
at beboerne i centret har egen lejekontakt og dermed lejers rettigheder og plig-
ter. Det fremgår videre, at beboerne er visiteret særskilt til henholdsvis botilbud-
det og til den individuelle støtte.
På baggrund af Næstved Kommunes udtalelse lægges det til grund, at der ikke er
sket en flytning af beboerne fra en bolig i et botilbud efter servicelovens § 108
til en bolig efter lov om almene boliger, men at oplysninger om, hvilke regler der
gælder for boligen, er tydeliggjort i forhold til de enkelte beboere, der efter det
oplyste fortsat bor i en almen bolig med individuel lejekontrakt efter lejeloven.
Ministeriet går ud fra, at Næstved Kommune over for beboerne redegør for, at
det - fordi de i forvejen har en lejekontrakt - ikke konkret har betydning for den
enkelte beboer, at kommunen efter dialogen med Socialtilsynet har tydeliggjort
oplysningerne om reglerne om boligforholdene.
Uanset, om en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visteres til
en bolig efter serviceloven eller en bolig efter almenboligloven, skal borgeren
konkret visiteres til de ydelser efter serviceloven, herunder fx ydelser efter lo-
vens § 85, som borgeren har behov for. I den forbindelse bemærkes, at visitation
til et botilbud efter servicelovens § 108 og almene ældre- og handicapboliger
alene omfatter boligen og ikke en stillingtagen til, hvilke serviceydelser borgeren
har behov for. At oplysningerne om reglerne om selve botilbuddet bringes i
overensstemmelse med den rigtige lovgivning, har derfor ikke i sig selv indfly-
delse på den støtte i form af socialpædagogisk bistand, praktisk og personlig
hjælp mv., der tildeles den enkelte borger
Kommunalbestyrelsen kan, jf. servicelovens § 138, inden for lovens rammer
fastsætte generelle vejledende serviceniveauer for udmøntning af hjælp efter
loven. Kommunalbestyrelsen kan med udgangspunkt i et ændret serviceniveau
træffe afgørelse om hjælp i øget eller nedsat omfang for den enkelte borger med
henvisning hertil. En sådan afgørelse kræver, at der træffes en konkret og indivi-
duel afgørelse i forhold til den enkelte borger for at sikre, at hjælpen fortsat
opfylder borgerens behov. En afgørelse om ændret støtte til en borger kan på-
klages til Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10.
På baggrund af Næstved Kommunes udtalelse antages det, at kommunalbesty-
relsens fastsættelse af serviceniveauet for ydelse af hjælp til personer med ned-
sat funktionsevne sker inden for de rammer, der følger af lovgivningen og prak-
sis. Videre antages det, at der foretages en individuel og konkret vurdering af,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499033_0003.png
3
hvilken hjælp der skal ydes til den enkelte borger med udgangspunkt i det æn-
drede serviceniveau, og at der i tilfælde af nedsættelse af den hidtidige ydede
hjælp gives borgeren et rimeligt varsel, så borgeren kan indstille sig på det frem-
tidige ydelsesniveau, ligesom de pågældende borgere gives vejledning i, hvordan
de kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelse for Ankestyrelsen, såfremt de
er uenige i afgørelsen.
Manu Sareen
/Mie Henriette Eriksen
Udtalelse af 16. januar 2015 fra Næstved Kommune.
Udtalelse af 29. januar 2015 fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter